Gennem de seneste år er der blevet afsagt en række domme, som præciserer retstilstanden i relation til ”sort arbejde”.
Ved sort arbejde forstås det forhold, at der mellem en køber / bygherre og en sælger/entreprenør er aftalt, at købesummen helt eller delvist skal betales på en sådan måde, at betalingen unddrages det offentliges kendskab, fx i form af at betalingen ikke tillægges moms, eller at entre-prenøren for en del af købesummen betinger sig kontant betaling uden faktura, kvittering eller anden form for registrering med henblik på at undgå at betale skat.
Skatte- og momsunddragelse er strafbart, men at det ikke altid er til-strækkeligt til at afskrække fra indgåelse af aftaler om udførelse af arbejde ”kontant uden faktura” el. lign, kommer næppe bag på nogen. Spørgsmålet har derfor været hvordan en sælger/entreprenør, der har indgået aftale om ”sort arbejde”, er stillet i tilfælde af uoverensstem-melserom betalingen.
I 2 domme fra juni og juli 2013 havde Vestre Landsret lejlighed til at tage stilling til denne problemstilling, idet i den ene sag et VVS-firma og i den anden sag et malerfirma havde udført arbejde på vilkår om, at en del af betalingen skulle ske kontant og på en sådan måde, at SKAT ikke fik viden om betalingerne. Da der efterfølgende opstod uenighed om beta-lingen for det udførte arbejde, anlagde firmaerne retssag mod køberne for at inddrive deres krav.
I begge sager kom Vestre Landsret frem til, at modtagelsen af kontante betalinger under de konkrete omstændigheder, herunder navnlig at der ikke forelå kvitteringer eller fakturaer, måtte komme firmaerne til skade, således at det blev lagt til grund, at der var indgået aftale om udførelse af sort arbejde. Landsretten fastslog herefter – med henvisning til en bestemmelse i Danske Lov fra 1683 (!) – at en sådan aftale var i strid med ”…lov og ærbarhed…” og afviste derfor kravene. Konsekvensen blev altså, at køberne ikke kom til at betale firmaernes restkrav.
I en sag fra december 2013 forsøgte en bygherre at bruge netop denne argumentation som begrundelse for at slippe for at betale entrepre-nørens krav. Bygherren var i byretten blevet dømt til at betale ca. kr. 60.000 til entreprenøren (ud af et krav på ca. 158.000), men gjorde nu under ankesagen gældende, at kravet helt skulle afvises, idet der efter bygherrens opfattelse skulle have været tale om en aftale om udførelse af sort arbejde, og at det ”…vil stride mod Danske Lov… om lov og ærbarhed at lade…” entreprenøren støtte ret på en sådan aftale. Lands-rettenfandt det ikke bevist, at der var indgået aftale om sort arbejde, og dømte efter en vurdering af de fremsatte krav bygherren til at betale et skønsmæssigt opgjort beløb på kr. 150.000 til entreprenøren.
I maj 2014 var det Højesterets tur til at tage stilling tilbetalingsuoverens-stemmelser vedrørende en aftale om udførelse af sort arbejde i forbind-else med ombygning af en privatbolig. Parterne var enige om at der var indgået en aftale, hvorefter en del af betalingen skulle ske kontant og på en sådan måde, at den ikke ville blive bragt til det offentliges kendskab. Entreprenøren, et byggefirma, havde herefter udført entreprisen som aftalt, men bygherren betalte kun den ”hvide” – momsbelagte – del af entreprisesummen. Ca. 1 år efter arbejdets udførelse gik byggefirmaet konkurs, og konkursboet anlagde derefter retssag mod bygherren med krav om betaling af et restbeløb på ca. kr. 370.000.
Højesteret lagde i overensstemmelse med de afgivne forklaringer til grund, at det var aftalt, at en væsentlig del af entreprisesummen skulle betales kontant uden moms ”…og på en sådan måde, at beløbet ikke kom til det offentliges kendskab, hvorved selskabet kunne unddrage statskassen moms og skat i forbindelse med entreprisen…”, og fastslog herefter, at en aftale efter omstændighederne kan være ugyldig, når den strider mod almindelig moralopfattelse. Den (i de andre ovenfor nævnte sager) påberåbte bestemmelse i Danske Lov finder derfor anvendelse, når aftalen krænker en tredjemands eller en samfundsmæssig interesse – også selv om ingen af parterne måtte ønske aftalen tilsidesat – hvorfor Højesteret fandt den indgåede aftale ugyldig.Konsekvensen blev altså, at bygherren blev frifundet for konkursboets krav.
De nævnte domme vedrører ikke spørgsmålet om afhjælpning af mangler, men der er dog næppe tvivl om, at en køber / bygherre, der har fået udført sort arbejde, ikke vil få nogen hjælp af domstolene til at få sælger/entreprenøren dømt til at afhjælpe mangler eller betale erstat-ning.
På baggrund af de beskrevne domme kan retsstillingen vedrørende sort arbejde – ud over de strafferetlige konsekvenser – formentlig kort opsummeres således,
hvortil kommer, at køberen / bygherren heller ikke kan forvente at få domstolenes hjælp til at kræve afhjælpning eller erstatning i anledning af mangler ved sort arbejde, hvorfor hver af parterne i en aftale om sort arbejde kan siges at måtte bære risikoen herved i enhver henseende.
Erhvervsdrivende bør derudover gøre sig klart, at der kan knytte sig betydelig risiko til at modtage kontant betaling fra kunder, uden at der foreligger klar aftalemæssig dokumentation og/eller overensstemmende kvitteringer og fakturaer.
Hvis du har spørgsmål til ovenstående eller er interesseret i at vide mere om dette område, er du meget velkommen til at kontakte os, ligesom vi opfordrer til at følge vores side på LinkedIn, hvor vi løbende vil udsende nyheder, artikler mv.
