Den 4. juni 2010 vedtog Folketinget en række ændringer til konkursloven. Den væsentligste ændring i loven er indføjelsen af et afsnit om rekonstruktion. Formålet med lovændringen er kort sagt at forbedre mulighederne for videreførelse af insolvente men ellers levedygtige virksomheder. En videreførelse vil i almindelighed være til fordel for såvel skyldneren som fordringshavere, og det vil også være en fordel ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt.
Lovændringen har til hensigt at tilpasse konkurslovens regler og modeller, så de i højere grad kan anvendes på de situationer der opstår i praksis i erhvervslivet.
Lovændringerne forventes at træde i kraft 1. marts 2011.
Generelt om den nye konkurslov:
Overordnet set er der tale om en regelforenkling og en mere overskuelig strukturering, idet konkurslovens regler nu placeres i et tostrenget system: Et afsnit om rekonstruktion og et afsnit om konkurs. Reglerne om betalingsstandsning udgår af loven og i stedet indsættes et afsnit om rekonstruktion, der også omfatter reglerne om tvangsakkord. Rekonstruktion er et alternativ til konkurs med det formål at videreføre insolvente men ellers levedygtige virksomheder. Omvendt er formålet med konkurs at afvikle virksomheden.
Rekonstruktionens indledning:
Både skyldneren selv og fordringshavere kan anmode skifteretten om rekonstruktionsbehandling af en insolvent skyldner. For at der kan foretages rekonstruktionsbehandling af en skyldner, der er en fysisk person og/eller personligt hæftende, skal anmodningen være indgivet af skyldneren selv, eller skyldneren skal have samtykket i rekonstruktionsbehandlingen. Hvis skyldneren ikke samtykker til rekonstruktionsbehandlingen, anses anmodning om rekonstruktion som en konkursbegæring.
Rekonstruktionsbehandlingen skal ske med henblik på tvangsakkord, virksomhedsoverdragelse eller begge dele. Tvangsakkord indledes typisk med henblik på, at ejeren kan fortsætte som ejer, hvorimod formålet med virksomhedsoverdragelse er videreførelse af virksomheden med en ny ejer. Løsningerne kan kombineres, hvis en del af virksomheden sælges fra og den resterende del drives videre med samme ejer, eller tvangsakkord kan benyttes forud for en virksomhedsoverdragelse.
Rekonstruktørens rolle:
Skifteretten udpeger en rekonstruktør – som udgangspunkt en advokat – der står for rekonstruktionsbehandlingen. Rekonstruktøren udarbejder en rekonstruktionsplan og derefter et konkret rekonstruktionsforslag.
Er det et aktie- eller anpartsselskab, der tages under rekonstruktionsbehandling, vil rekonstruktøren typisk overtage ledelsen af virksomheden. Hvis skyldneren er en fysisk person, overtager rekonstruktøren kun ledelsen af virksomheden, hvis kreditorerne fremsætter krav derom.
Er der tale om en personligt hæftende skyldner, vil det typisk ikke være muligt at bestemme, at rekonstruktøren overtager ledelsen. Skyldneren bevarer altså rådigheden over virksomheden men må kun foretage dispositioner med rekonstruktørens samtykke.
Ud over rekonstruktøren udpeger skifteretten en regnskabskyndig tillidsmand, som skal bistå rekonstruktøren og skyldneren under rekonstruktionen. Den regnskabskyndige er neutral og uafhængig og kan derfor medvirke til at sikre fordringshavernes tillid til rekonstruktørens forslag.
Det er op til rekonstruktøren at vurdere, om der er behov for sikkerhedsstillelse for udgifterne ved rekonstruktionsbehandlingen. Er der ikke givet samtykke til rekonstruktionsbehandlingen af skyldneren, skal sikkerheden stilles af den fordringshaver, der har anmodt om rekonstruktionsbehandlingen.
Skifterettens rolle:
Skifteretten foretager ingen bedømmelse af hensigtsmæssigheden af en rekonstruktion men foretager blot en prøvelse af skyldners insolvens og af kravet fra den fordringshaver, der har anmodet om rekonstruktionsbehandlingen.
Skifteretten kan bringe rekonstruktionsbehandlingen til ophør, hvis lovens frister ikke overholdes, eller hvis rekonstruktionsplanen eller -forslaget ikke vedtages. Yderligere kan rekonstruktionsbehandlingen bringes til ophør ved skyldnerens manglende samarbejdsvilje, og hvis rekonstruktionsbehandlingen forekommer udsigtsløs.
Fristregler:
Senest 4 uger efter rekonstruktionsbehandlingens indledning (imødekommelse af anmodningen om rekonstruktionsbehandling) skal der afholdes møde i skifteretten, hvor rekonstruktionsplanen skal til afstemning hos fordringshaverne. Fristen kan dog under særlige omstændigheder forlænges med 4 uger.
Fordringshaverne skal modtage al væsentlig information inden møder om rekonstruktionsplaner og -forslag i skifteretten. Yderligere skal der senest 3 måneder efter rekonstruktionsbehandlingens indledning sendes en opfølgende orientering til kreditorerne om den hidtidige behandling.
Senest 6 måneder efter godkendelse af rekonstruktionsplanen skal der holdes møde i skifteretten med henblik på kreditorernes godkendelse af rekonstruktionsforslaget. Det er dog muligt at forlænge denne frist med op til 4 måneder. Fristen forlænges med 2 måneder af gangen.
Inden for maksimalt 12 måneder efter rekonstruktionsbehandlingens indledning skal rekonstruktionsforslaget altså være vedtaget og rekonstruktionen være i gang. Ellers overgår skyldneren straks til konkursbehandling.
Generelt:
Godkendelse af rekonstruktionsplan og -forslag kræver blot et flertal blandt de fremmødte fordringshavere. Kreditorernes stemmer har vægt svarende til størrelsen af deres fordring mod skyldneren.
Afstemnings- og fristreglerne skal medføre en hurtig gennemførelse af rekonstruktionen.
Hvis ikke rekonstruktionsplanen eller -forslaget kan godkendes af kreditorerne overgår skyldneren til konkursbehandling.
Kravet om mindste dividende på 10 % ved tvangsakkord ophæves.
Allerede fra rekonstruktionsbehandlingens indledning finder konkurslovens omstødelsesregler anvendelse.
Da der ønskes ro omkring rekonstruktionsbehandlingen, vil der under denne være fyldestgørelsesforbud for fordringshavere i forhold til skyldners aktiver. Dog er der mulighed for modregning, medmindre kravet endnu ikke er forfaldent. Yderligere kan der ske fastholdelse af gensidigt bebyrdende aftaler under rekonstruktionen.
Når der er indledt rekonstruktionsbehandling, er der to muligheder for skyldner/virksomheden: Enten gennemføres rekonstruktionen eller skyldner overgår til konkursbehandling.
Det er stadig muligt at indgive begæring om konkurs, uden at der først foretages en rekonstruktionsbehandling.
Indtil loven træder i kraft vil de hidtidige regler om betalingsstandsning finde anvendelse, ligesom en anmeldt betalingsstandsning eller udsættelse af afgørelsen om konkurs efter konkurslovens § 24 bevarer sine virkninger efter lovens ikrafttrædelse.
