Hvad vil det sige at have ophavsret?

Ophavsretten, også kendt under den engelske betegnelse: copyright, er særegen i forhold til andre immaterielle rettigheder, idet retsbeskyttelsen opnås gennem det litterære eller kunstneriske værks skabelse, og således ikke gennem nogen form for registrering. Den ophavsretlige beskyttelse retter sig mod værkets udformning og konkrete form, og således ikke de bagvedliggende egenskaber som ideer, principper og den tekniske funktion. Disse behandles efter patentloven og/eller brugsmodelloven.

For at kunne opnå ophavsret stilles det imidlertid som et grundlæggende krav, at et værk skal være af litterær eller kunstnerisk art samt opfylde det såkaldte originalitetskrav. Med hensyn til originalitet ligger der heri, at værket skal være resultatet af en selvstændigt skabende indsats fra ophavsmandens side, det skal have særpræg og individualitet. Der stilles ingen specifikke kvalitetskrav til, at et værk kan opnå ophavsretlig beskyttelse, og det behøver nødvendigvis ikke at være færdiggjort. Skitser mv. kan også nyde beskyttelse.

Formålet med ophavsretten er en beskyttelse af litterære og kunstneriske værker mod uberettiget kommerciel udnyttelse. Ophavsmanden kan som følge af sin eneret dels forbyde andre at gøre brug af værket, dels ved samtykke muliggøre for andre, at opnå adgang til udnyttelse af det ophavsretligt beskyttede værk. Denne udnyttelse kan gøres betinget af et rimeligt vederlag. Den ophavsretlige beskyttelse giver således ophavsmanden en eneret til eksemplarfremstilling samt eneret til at gøre værket tilgængeligt for almenheden.

Hvem beskyttes?

Forskellige grupper af rettighedshavere kan beskyttes efter ophavsretsloven som følge af et originalt værks frembringelse. Typetilfældene af rettighedshavere er skabende og udøvende kunstnere indenfor områder som litteratur, musik, kunst, bygningskunst, brugskunst, fotografi, journalistik, scene- og filmværker, samt EDB-programmer og software.

Der kan både være tale om én eller flere ophavsmænd bag et værks skabelse, og en ophavsret kan tilmed overdrages helt eller delvist til tredjemand. Med hensyn til sidstnævnte mulighed gælder der hertil to undtagelser, ophavsmandens ideelle ret "droit moral " og følgeretsvederlag "droit de suite", er personlige og uoverdragelige.  For så vidt angår ophavsmandens ideelle ret ligger der heri, at ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, hvilket også betegnes faderskabsretten, og ophavsmanden har ret til at modsætte sig en tilgængeliggørelse af værket for offentligheden, som er af krænkende karakter, og dermed indebærer en risiko for forringelse af værkets værdi og ophavsmandens anseelse. Dette betegnes respektretten. I retten til følgeretsvederlag ligger, at ophavsmanden har krav på et vederlag af en vis størrelse af salgsprisen, når eksemplarer af det pågældende værk videresælges i kommercielt øjemed.

Hvilke indskrænkninger gælder i ophavsretten?

Ophavsretsloven giver i visse tilfælde mulighed for en indskrænkning af eneretten, herunder gennem bestemmelserne om konsumption, tvangslicens og aftalelicens.

Af andre muligheder kan nævnes kopiering til privat brug og retten til at citere. For disse undtagelsesmuligheder gælder der dog den altovervejende hovedregel, at en evt. eksemplarfremstilling kun må foretages på baggrund af lovlige eksemplarer, henvisninger til navn og kilde skal være i overensstemmelse med god skik og undtagelserne gælder ikke ophavsmandens ideelle rettigheder.

Hvor lang tid gælder ophavsretten?

Den egentlige ophavsretlige beskyttelse er gældende i ophavsmandens levetid og indtil 70 år fra dennes dødsår. Ophavsretten kan gå i arv i overensstemmelse med de almindeligt gældende regler herom, og en ophavsret kan ikke gøres til genstand for udlæg eller anden kreditorforfølgning. Har der været flere ophavsmænd bag værkets frembringelse, kan ophavsretten gøres gældende indtil 70 år fra den længstlevendes dødsår.

Den ophavsretlige beskyttelsestid for udøvende kunstnere er 50 år fra udgangen af det år, hvor fremførelsen fandt sted. Samme beskyttelsestid gælder for radio og tv-udsendelser. Beskyttelsestiden for databaser er 15 år.

Når ovenstående ophavsretlige beskyttelsesperioder er udløbet, er der, som tidligere skrevet, dog stadig visse rettigheder, som principielt er evigtvarende, herunder titelbeskyttelse, ophavsmandens ideelle rettigheder og beskyttelsen af kulturelle interesser.

Hvordan er forholdet til international ophavsret?

Inden for den internationale ophavsret gælder der et altovervejende princip om national behandling, hvilket indebærer, at internationale værker, uanset hvad, skal nyde samme beskyttelse som det er tilfældet for egne nationale værker. Der er dog set undtagelsestilfælde hertil i meget begrænset omfang, hvor nævnte beskyttelse af et udenlandsk værk er gjort betinget af, at en tilsvarende beskyttelse gælder for egne værker i det pågældende land.

For så vidt angår Danmark, gælder der ud over de almindelige EU-retlige markedsintegrationshensyn og bestemmelser, at Danmark er forpligtet af en række vidtgående internationale aftaler på det ophavsretlige område. Den danske ophavsretslov gælder således, i medfør af territorialprincippet, som udgangspunkt for frembringelse af alle litterære eller kunstneriske værker, der finder sted på dansk territorium, eller har tilknytning til et andet EU-land. Ophavsretsloven giver endvidere mulighed for at udvide lovens bestemmelser til andre lande.