Hvad kan patenteres?

Patentretten er en af de mest velkendte discipliner inden for det immaterialretlige område. Patentretten beskytter opfindelser, der kan udnyttes erhvervsmæssigt, og beskyttelsesobjektet er altid kun det tekniske. Anvendelser og fremgangsmåder kan således patenteres. Beskyttelse af opfindelsers udseende mv. er omfattet af andre immaterielle rettigheder. Typeområderne for patentretten er mekanik, elektronik, It-programmer, lægemidler, mikrobiologi og kemi.

For at kunne blive patentretligt beskyttet skal en opfindelse opfylde nogle grundlæggende betingelser. Der skal være tale om tilføjelse af noget nyt i forhold til, hvad der er alment kendt, og der skal foreligge tilstrækkelig opfindelseshøjde. Sidstnævnte betingelse indebærer, at opfindelsen skal adskille sig væsentligt fra den kendte teknik på området. Derudover skal opfindelsen være reproducerbar, dvs. ikke en opdagelse og tankevirksomhed, men en praktisk realitet.

 

Hvad indebærer en patentret?

 Opnås patentret på en opfindelse, indebærer dette, at patenthaveren opnår eneret til at kunne udnytte opfindelsen erhvervsmæssigt, foretage eksemplarfremstilling heraf samt udbyde opfindelsen til salg.

Patentindehaveren, som typisk er den originære opfinder eller den til hvem opfinderens ret er overgået, kan dermed forbyde andre at udnytte sin opfindelse i kommercielt øjemed. I patentbeskyttelsen ligger der både et beskyttelseshensyn til konkurrerende opfindere og til opfinderen selv.

 

Hvad kan ikke patenteres?

Opdagelser og ren tankevirksomhed kan som tidligere skrevet ikke patenteres. Opfindelsen skal være en praktisk realitet og dermed reproducerbar.

Ikke patenterbare ting er bl.a. videnskabelige teorier, plantesorter, dyreracer, menneskelige gener i deres naturlige tilstand, fremgangsmåder inden for kirurgisk eller terapeutisk behandling, kunstneriske frembringelser og generelt opfindelser, hvis udnyttelse vil stride mod sædelighed eller offentlig orden.

 

Hvordan opnås patent?

Patent kan opnås på flere forskellige måder. Hvilken der bør anvendes, afhænger af de konkrete omstændigheder, herunder opfinderens ønsker samt opfindelsens art. Der kan indgives national patentansøgning, europæisk patentansøgning samt international patentansøgning.

Patenter med gyldighed for Danmark kan opfinderen opnå enten ved indsendelse af skriftlig ansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen i Danmark eller gennem den europæiske patentmyndighed EPO. Beskyttelsestidspunktet er efter dansk lovgivning fra ansøgningstidspunktet. For de nævnte patentmyndigheder gælder samme gyldighedsbetingelser til ansøgningen. Opfinderens navn skal først og fremmest oplyses, og ansøgningen skal indeholde en så klar, tydelig og effektiv patentbeskrivelse, at branchens fagfolk skal kunne udøve opfindelsen, når patentet ikke længere er gyldigt.  Derudover skal opfinderen gøre et eller flere patentkrav gældende, hvilket er særdeles vigtigt, da patentbeskyttelsens, omfang og hvad man egentligt søger eneret til, derved afgrænses. Endelig skal der udfærdiges en form for sammendrag, som giver et overblik over patentets indhold. Såfremt patentmyndigheden efter den formelle og materielle prøvelse godkender patentet, udstedes der patentbrev, og patentet offentliggøres.

Offentliggørelsesprincippet i patentproceduren indebærer, at patentansøgningen offentliggøres 18 måneder efter ansøgningens indlevering, så alle med interesse kan få kendskab til opfindelsen. Dette er af afgørende betydning for nyhedsspørgsmålet og dermed patentbeskyttelsen.

Konkurrenter eller andre har mulighed for at gøre indsigelse indenfor 9 måneder fra patentets meddelelse. Med hensyn til appel kan sager indbringes for Patentankenævnet samt landsretten.

Den europæiske ansøgning, EPK-ansøgningen, indgives til Patent- og Varemærkestyrelsen eller EPO. Et egentligt EU-patent kan ikke opnås, og ansøgningen indgives derfor i Danmark og i et eller flere andre europæiske lande.

En international patentansøgning indleveres ligeledes til Patent- og Varemærkestyrelsen. For at kunne indgive denne form for patentansøgning, skal der være tale om patent i Danmark og i et eller flere lande uden for Europa.

Indleveres der to ansøgninger på samme dag vedrørende identiske opfindelser, har det til følge, at der opnås fælles patentret. Er der flere opfindere til en opfindelse, skal alle for at kunne anses som opfinder have ydet en selvstændig bistand. Opfinderne skal ligeledes være enige om alle væsentlige dispositioner, medmindre andet er aftalt.

Søges der om patent i flere lande, kan det medføre vanskeligheder for nyhedsspørgsmålet, da den første ansøgning kan være nyhedsskadelig for de senere. Her gælder der derfor en 12 måneders frist, hvor andre ansøgninger regnes som indleveret samtidig med den første ansøgning.

 

 

Hvilke indskrænkninger gælder i patentretten?

Ved patentretten optræder flere forskellige former for indskrænkninger. Heraf kan nævnes den tidsmæssige indskrænkning, forbenyttelsesretten, tvangslicens og konsumptionsreglerne. Generelt set gælder det for patentretten, at handlinger udført i ikke erhvervsmæssigt øjemed, demonstration i forbindelse med undervisning, handlinger i forsøgsøjemed, hvor opfindelsens anvendelighed og videreudviklingsmuligheder afprøves samt handlinger til reverse engineering, hvor patentet undersøges for andre potentielle anvendelsesmuligheder, ikke er omfattet af eneretten.

Bestemmelsen om forbenyttelsesret angår den situation, hvor en tidligere benytter af en opfindelse, som ikke indleverede den til patentmyndigheden, stadig har mulighed for at anvende sin opfindelse trods en andens patentret, forudsat naturligvis, at der ikke bliver tale om misbrug.

Vedrørende konsumptionsreglerne gælder det, at såfremt opfinderen selv har sat sit produkt i omsætning i Danmark eller et EØS-land eller samtykket hertil, kan denne ikke senere gøre krav på opfindelsen.

For så vidt angår tvangslicens, anlægges sager herom for Sø - og Handelsretten. For at tvangslicens skal kunne meddeles, skal man have mulighed for at udnytte licensen økonomisk og teknisk, og man skal have forsøgt, at opnå aftalt licens på rimelige vilkår.

 

 

Hvordan overdrages et patent?

Patenter kan overdrages, og dette gøres i vidt omfang. Der forekommer også handler med patenter, men den hyppigst forekommende fremgangsmåde er licens. Opfinderretten kan også overdrages, og den kan blive gjort til genstand for kreditorforfølgning samt indgå i ægtefælleskifte. Der gælder her ikke samme beskyttelse af ideelle rettigheder, som er tilfældet ved ophavsretten, men opfinderens navn skal dog altid stå i patentansøgningen.

Med hensyn til arbejdsgiver - arbejdstager forhold gælder det, at arbejdstagerens opfindelser går over til arbejdsgiveren, når opfindelsen er gjort i tjenesten. I forbindelse hermed gælder det, at arbejdstageren har oplysningspligt og arbejdsgiveren underretningspligt vedrørende hhv. den gjorte opfindelse samt ønsket om, at erhverve retten hertil. Endelig har arbejdstageren ret til godtgørelse, såfremt arbejdsgiveren erhverver opfindelsen, forudsat at der ikke er tale om en opfindelse som arbejdstageren som led i sit erhverv måtte forvente, at kunne præstere.

 

 

Hvad gør man i tilfælde af krænkelse af et patent?

Såfremt man støder på et udstedt patent, der ligger for tæt på ens eget, kan der til Patent - og Varemærkestyrelsen fremsættes indsigelse herimod, forudsat nogle nærmere betingelser er opfyldt.

Patentet skal være offentliggjort i Dansk Patenttidende mindre end 9 måneder forinden, og derudover skal der gives en nærmere begrundelse for den fremsatte indsigelse. Modparten har herefter 6 måneder til at afgive sine bemærkninger. Klageinstansen efter Patent- og Varemærkestyrelsen er Ankenævnet for Patenter og Varemærker, hvortil der er en ansøgningsfrist på 2 måneder.  

 

Hvor længe gælder patentbeskyttelsen?

For patenter gælder der en maksimal beskyttelsestid på 20 år, som regnes fra dagen for indleveringen af patentansøgningen. For at opretholde patentets gyldighed forudsættes det, at et årligt løbende gebyr betales. I modsat fald bortfalder patentet.

Der kan i få særtilfælde via et supplerende beskyttelsescertifikat, opnås beskyttelse af et patenteret produkt ud over 20 års-grænsen. Patent - og Varemærkestyrelsen udsteder et sådant beskyttelsescertifikat efter ansøgning.