Nye pensionsregler fra årsskiftet betyder, at ”pensionen følger personen”. De nye regler har til formål at gøre op med en uhensigtsmæssig retstilstand, men der er faldgruber, hvorfor ægtefæller bør overveje ægtepagt
”Pensionen følger personen”
Ægtefæller med ingen eller ringe pension risikerer at gå en usikker alderdom i møde efter årsskiftet, hvor nye regler træder i kraft for ægtefællers pensionsrettigheder ved separation og skilsmisse. Fra 1. januar 2007 bliver hovedreglen, at ”pensionen følger personen”, dvs. ingen rimelige pensioner skal deles med ægtefællen, men kan udtages forlods af fællesboet.
Brud med ligedelingsprincippet
De nye regler bryder med hovedreglen om, at ægtefællers fælleseje ligedeles ved separation og skilsmisse. Hvis man fortsat ønsker, at pensionen skal deles i tilfælde af skilsmisse efter 1. januar 2007, skal dette derfor aftales ved ægtepagt.
Baggrunden for de nye regler
Baggrunden for de nye regler har været et politisk ønske om at komme den nuværende retstilstand til livs, hvor nogle pensioner skal deles ved separation og skilsmisse, mens andre ikke skal. Denne retstilstand fører til, at en ægtefælle må dele sin kapitalpension med den anden ægtefælle, selv om sidstnævnte kan udtage sin pension forlods og fører også til, at en ægtefælle kan udtage sin pension forlods, selv om den anden ægtefælle ikke har en pension.
Har du eller din ægtefælle en rate- eller kapitalpension?
Efter 1. januar 2007 tilhører enhver pension den person, hvis navn står på opsparingen. Sådan har det stort set altid været med f.eks. arbejdsmarkedspensioner og overenskomstaftalte pensioner. Det nye er, at fra årsskiftet gælder dette også for rate- og kapitalpensioner. Loven får derfor først og fremmest indflydelse på de ægteskaber, hvor der er en eller flere rate- eller kapitalpensioner.
Hvad er en rimelig pension?
Det fremgår af de nye regler, at ægtefællerne udtager egne rimelige pensionsrettigheder forlods af fællesboet ved skifte i anledning af separation eller skilsmisse. En rimelig pension svarer til hvad der kan forventes, eller er almindelig, blandt andet i forhold til personens job, uddannelse, løn og indbetalingsmønster. Hvis der er sparet ekstra op til pension hos den ene ægtefælle, skal den pension deles mellem ægtefællerne. Har ægteskabet været af kortere varighed (mindre en ca. 5 år), udtager ægtefællerne dog alle pensionsrettigheder forlods af fællesboet.
Mulighed for kompensation
”Pensionen følger personen”-princippet er dog ikke uden undtagelser. Med to kompensationstyper er det lovgivers hensigt at forhindre, at de pensionsmæssige konsekvenser af ægtefællernes valg af familieindretning alene skal bæres af den ene ægtefælle. De nye regler giver derfor mulighed for et kompensationsbeløb, hvis den ene ægtefælle bliver urimeligt stillet efter en skilsmisse. De to kompensationsmuligheder er:
- Fællesskabskompensationen, der kan blive aktuel, hvis den ene ægtefælle af hensyn til familien har været uden for arbejdsmarkedet, haft orlov eller været på deltid og dermed lidt et pensionstab.
- Rimelighedskompensation, der kan blive aktuel, hvis den ene ægtefælle stilles urimeligt fordi den anden kan udtage sin fulde pension uden at skulle dele. Betingelsen her er, at ægteskabet har varet i over ca. 15 år.
Er ægtepagt relevant for jer?
De nye pensionsregler indebærer desværre, at man som ægtefælle skal være opmærksom på, at den måde man som familie har valgt at indrette sig på kan få negative pensionsmæssige konsekvenser for den ene part. Har den ene ægtefælle for eksempel af hensyn til familien gået hjemme i årevis, kan vedkommende risikere at gå en mager alderdom i møde i tilfælde af skilsmisse. Aftaler ægtefællerne derimod ved ægtepagt, at pensionerne skal være fælleseje, vil pensionerne blive delt i tilfælde af skilsmisse efter 1. januar 2007.
