Når en person dør, skal vedkommendes dødsbo som udgangspunkt skiftes. Der findes forskellige skifteformer, nogle mere kendte end andre. Formålet med denne lille artikel er at sætte fokus på det såkaldte ægtefælleudlæg, som ofte er en bedre løsning end fx at overtage boet til hensidden i uskiftet bo men også et egentligt skifte, hvor ægtefællen er eneste arving.

Ægtefælleudlægget er en social beskyttelsesregel, der giver den efterlevende ægtefælle ret til at udtage så meget af boet, at værdien heraf sammenlagt med ægtefællens boslod, arvelod og særeje udgør indtil kr. 630.00,00, hvis dødsfaldet er sket i 2009 eller senere (beløbet reguleres hvert år). Denne ret har ægtefællen altid, og den gælder uanset om hele boet udtages på denne måde, eller om ægtefællens arv alene ”suppleres op” til beløbsgrænsen, hvorefter restarven fordeles mellem de øvrige arvinger. Ægtefællens ret til suppleringsarv gælder også, selv om afdøde måske havde oprettet et testamente med en anden fordeling af arven, ligesom den heller ikke viger for livsarvingers (børns) tvangsarv efter loven. Det er uden betydning for retten til ægtefælleudlæg, hvilken formueordning afdøde og længstlevende havde i deres ægteskab.

Beløbsgrænsen blev hævet væsentligt i forbindelse med ændringen af arveloven, som trådte i kraft i 2008. Til gengæld skal en lang række forsikringer, som fx forsørgertabserstatning og livsforsikringer samt pensionsydelser, der kommer til udbetaling til den længstlevende i forbindelse med dødsfaldet medregnes. Længstlevendes øvrige rettigheder, der er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig karakter, medregnes kun i den udstrækning disse rettigheder, hvis de var fælleseje, ville indgå i ligedelingen på skifte i den længstlevende ægtefælles levende live.

En konsekvens af at gøre brug af retten til ægtefælleudlæg er, at den efterlevende ægtefælle overtager førstafdødes gældsforpligtelser. Har man ikke levet i et ægteskab med fuldt indblik - og ikke mindst overblik - over hinandens økonomi, kan det måske virke uoverskueligt eller risikabelt at skulle overtage den andens gældsforpligtelser. Det kan selvsagt også få fatale konsekvenser for den længstlevende ægtefælle, såfremt der pludselig dukker et millionkrav op, som ægtefællen helt uvidende har overtaget hæftelsen for. Derfor har man nu også lovgivningsmæssigt gjort det obligatorisk, at der i forbindelse med et ægtefælleudlæg indrykkes et såkaldt proklama i Statstidende. Proklamaet har det formål, at det bekendtgør dødsfaldet og herefter giver eventuelle kreditorer en frist på 8 uger til at rette henvendelse. Overholdes 8 ugers fristen ikke, vil den pågældende kreditor som altovervejende udgangspunkt miste retten til at gøre sit krav gældende. Herved sikres, at længstlevende får et fuldt overblik over den samlede gæld efter afdøde.

Måtte det efter proklamafristen er udløbet vise sig, at afdødes bo var insolvent, dvs. der var mere gæld end værdier, har man også lovgivningsmæssigt givet længstlevende en hjælpende hånd. Ægtefællen har nemlig mulighed for at gøre brug af en særlig udbakningsregel, som gør at den pågældende kan komme ud af gældsansvaret. Det kræver, at der indgives en begæring til Skifteretten om, at boet tages under bobestyrerbehandling og ægtefællen samtidig tilbageleverer, hvad han/hun har fået i forbindelse med ægtefælleudlægget. Imødekommes begæringen vil ægtefællefælleudlægget blive annulleret og boet i stedet undergivet bobestyrerbehandling.

En af fordelene ved at vælge ægtefælleudlægget er at efterlevende ægtefælle ikke er undergivet rådighedsbegrænsninger, som tilfældet er ved et uskiftet bo. Der er tale om et egentligt skifte, hvilket også gør, at ægtefællen frit kan indgå nyt ægteskab. Som skitseret er der dog også faldgrupper ved ægtefælleudlægget, som der er ved enhver anden skifteform. Når man har mistet, er det som regel ikke overskud, man har mest af. Arveloven og skifteformer er sikkert det sidste, man ønsker at bruge sin tid på, og det er her advokaten kommer ind i billedet! Advokaten vil kunne bistå med råd og vejledning, sådan at den mest hensigtsmæssige skifteform vælges, ligesom advokaten selvfølgelig også kan være behjælpelig med selve bobehandlingen. Tag som et minimum altid en indledende drøftelse med en advokat inden boet udleveres– det kan blive dyrt at lade være!