Den 1. januar 2016 trådte en ny bekendtgørelse i kraft, hvorefter arbejdsgiveren er forpligtet til at forebygge risikoen for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden.

I henhold til arbejdsmiljøloven har arbejdsgivere en forpligtelse til at sikre, at arbejdet tilrettelægges, planlægges og udføres fuldt forsvarligt inden for arbejdstiden. I relation til vold indebærer dette bl.a., at der skal træffes foranstaltninger, der minimerer risikoen for, at personalet udsættes for vold, trusler eller anden krænkende adfærd i forbindelse med udførelsen af deres arbejde.

Nu udvides anvendelsesområdet for arbejdsmiljøloven, således at arbejdsgiveren forpligtes til at tilrettelægge arbejdet således, at også risikoen for vold m.v. uden for arbejdstiden begrænses.

Bekendtgørelsen henviser således direkte til en række af arbejdsmiljølovens bestemmelser, således at disse nu også gælder i relation til arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden.

Arbejdsgiveren er herefter forpligtet til at sikre, at arbejdet tilrettelægges og udføres på en måde, der minimerer risikoen for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden, herunder skal arbejdsgiveren vurdere, forebygge og informere om risikoen samt undervise og instruere i, at arbejdet udføres således, at det minimerer risikoen for efterfølgende krænkelse.

Risikoen for arbejdsrelateret vold skal indgå i arbejdspladsvurderingen, og arbejdsgiveren skal foretage anmeldelse til Arbejdstilsynet, der får kompetence til at træffe afgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden.

Der indføres endvidere en pligt for arbejdsgiveren til at hjælpe medarbejderen med at foretage politianmeldelse. Det er særlig vigtigt, hvis medarbejderen er berettiget til erstatning i henhold til offererstatningsloven. I den forbindelse skal arbejdsgiveren være opmærksom på, at det efter offererstatningsloven er en betingelse, at der sker anmeldelse inden for 72 timer efter voldsepisoden.

Bekendtgørelsen bryder med den ellers så klare skillelinje mellem arbejds- og fritidsliv, men man skal være opmærksom på, at det kun er forhold i forbindelse med udførelsen af arbejdet, som arbejdsgiveren er ansvarlig for at planlægge etc. Arbejdsgiveren kan som udgangspunkt ikke blande sig i, hvor medarbejderen opholder sig i fritiden eller måden, hvorpå medarbejderen kommer til og fra arbejde etc.