Entrepriseret – vedtagelse af AB 92 og voldgiftsklausul
Der er ved Østre Landsrets afgørelse 9. afd. nr. B-1740-13, afsagt dom vedrørende spørgsmålet om aftalegrundlaget mellem en hovedentreprenør og en tømrervirksomhed som underentreprenør.
Aftalegrundlaget bestod af et e-mailtilbud fra tømrerfirmaet. Det var ikke i tilbuddet nævnt AB 92, og der var ikke mellem parterne i øvrigt henvist til AB 92 som aftalegrundlag. Tømrerfirmaet havde i sit tilbud henvist til udbudsmaterialet, samt anført at der blev taget forbehold iht. Håndværksrådets standardforbehold.
På baggrund heraf påbegyndte man arbejdet på entreprisen, og dette blev løbende acontofaktureret.
På et tidspunkt i forbindelse med arbejdets afslutning, blev parterne uenige om opgørelsen af en acontofaktura, samt grundlaget for at kræve noget arbejde betalt som ekstraarbejde.
Som følge af tvisten anlagde underentreprenøren sag ved Københavns Byret.
Hovedentreprenøren nedlagde påstand om afvisning, idet hovedentreprenøren gjorde gældende, at da der mellem bygherren og hovedentreprenøren var aftalt AB 92, måtte noget tilsvarende gælde i det underliggende aftaleforhold mellem hovedentreprenøren og tømrerfirmaet som underentreprenør, idet tømrerfirmaet havde henvist til udbudsmaterialet i sit tilbud.
Hovedentreprenørens synspunkt var herefter, at idet AB 92 var vedtaget, var den heri værende voldgiftsklausul gældende, hvorefter sagen skulle anlægges ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.
Undertegnede bemærker: Jeg anbefaler at man i aftalegrundlaget udtrykkeligt aftaler anvendelse af AB 92, hvis dette ønskes. At forsøge at støtte ret på AB 92 ved henvisning til udbudsmaterialet alene, vil indebære en væsentlig risiko for, at AB 92 ikke anses som vedtaget.
Københavns byret afviste hovedentreprenørens begæring om at sagen skulle afvises fra byretten, med den begrundelse, at der mellem parterne var tale om et selvstændigt aftalegrundlag, at det ikke fandtes godtgjort at parterne i den forbindelse havde aftalt AB 92, og at aftalen om AB 92 mellem hovedentreprenøren og bygherren ikke kunne gøres gældende overfor tømrerfirmaet.
Sagen blev herefter af hovedentreprenøren indbragt for Østre Landsret, som traf afgørelse om, at idet tømrerfirmaet havde henvist til Håndværksrådets Standardforbehold, blev tømrerfirmaet bundet heraf, hvorefter AB 92 var gældende for tilbuddet, jf. nærmere Håndværksrådets Standardforbehold § 1.
Håndværksfirmaer der således indgår aftaler der henviser til Håndværksrådets Standardforbehold, eller selv tager forbehold med henvisning til Håndværksrådets Standardforbehold, skal således gøre sig klart, at man herved accepterer anvendelse af AB 92, og dermed også voldgiftsklausulen i AB 92 § 47.
