Højesteret har med afsigelse af U.2011.805.H nedsat det generelle godtgørelsesniveau i forbindelse med fejl og mangler i ansættelsesbeviser. Højesteret har endvidere i dommen oplistet en række udmålingsprincipper.

Godtgørelserne er inddelt i 4 grupper, hvor maksimum for godtgørelsen stiger fra kr. 1.000 til kr. 5.000 til kr. 10.000 alt efter manglens eller fejlens karakter og betydning for arbejdstageren. Under skærpende omstændigheder kan godtgørelsen udmåles til et beløb på op til 20 ugers løn.

Højesteret udtaler dog, at udbetalinger på over kr. 25.000 bør være forbeholdt særligt grove tilfælde, der samtidigt har udsat lønmodtageren for risiko for at lide betydelige tab.