En lejer rejste sag ved huslejenævnet i en sag, hvor lejeren var flyttet fra en lejlighed til en anden lejlighed i den samme ejendom. Lejer havde i den forbindelse ikke klargjort lejligheden til den nye lejer således som dette ellers var aftalt med udlejer. Den nye lejer og den fraflyttende lejer indgik aftale om at den nye lejer skulle kompenseres økonomisk for den manglende rengøring, ligesom den fraflyttende lejer påtog sig at skifte tæpper i lejligheden. Efterfølgende fortrød den fraflyttende lejer og indbragte gennem LLO sagen for huslejenævnet med påstand om at udlejeren skulle betale for gulvtæppet og der ikke skulle betales til den nye lejer.

Huslejenævnet var klar i mælet. Nævnet udtalte at det ikke havde hjemmel til at afgøre tvister mellem lejerne indbyrdes eller om udlejeren skulle hæfte for lejeren tæppekøb og afviste sagen.