Jeg er frasepareret, og mine ejendele står i hans hus på grund af pladsmangel. De har stået der i flere år. Hvis han dør, hvad sker der så med mine ting?

 

 Det at oprette et testamente hos en notar koster kr. 300,00 i afgift til Statskassen.

Hvis der er advokatbistand til at oprette et testamente, vil prisen være stærkt afhængig af, dels hvor De bor i landet, dels hvilket arbejde der er med udarbejdelsen af testamentet, men jeg vil antage, at såfremt De får advokatbistand, da vil prisen for et sædvanligt testamente andrage et sted mellem kr. 5.000,00 og kr. 15.000,00.

På internettet findes der billigere tilbud, men her vil rådgivningen også typisk være af en anden karakter end den, man kan få, såfremt man selv retter henvendelse til en advokat.

Laver man selv et testamente, som oprettes for notaren, er det alene statsafgiften, kr. 300,00, der skal betales.

Det kan absolut anbefales, at man får en advokat til at udarbejde testamentet, idet der typisk er tale om ganske komplekse forhold, hvor en række regler spiller op mod hinanden, og ud fra en betragtning om, at det, der er værd at lave, vel også er værd at lave ordentligt.