Der kan være mange grunde til man ændrer i et selskabs personkreds (direktion, bestyrelse eller tilsynsråd), der kan for eksempel være tale om en virksomhedsoverdragelse, nye partnere i virksomheden eller generationsskifte.

Hvis du ønsker at lave en ændring i dit kapitalselskabs ledelse kan dette foregå på både en ordinær og en ekstraordinær generalforsamling.

Der er ikke noget lovmæssigt krav til at ledelsesorganerne skal underskrive vedtægter, men for en god ordens skyld bør man lave et nyt sæt som underskrives af den nye ledelse.

Ligeledes bør man være opmærksom, at den angivne ledelsesstruktur samt tegningsregel i vedtægter skal stemme overens med den nye ændring.

Husk samtidig at få opdateret direktørkontrakten.