Whistleblower-ordninger vinder stærkt frem, og i den seneste tid er der kommet øget fokus på disse. Whistleblower-ordninger giver en virksomheds medarbejdere mulighed for anonymt og uden fare for ansættelsesretlige sanktioner at rapportere om ulovligheder eller mistanke herom.
I de seneste år har der været adskillige sager, hvor virksomheders medarbejdere har kendt til eller været involveret i bestikkelse, bedrageri og andre grove lovovertrædelser. Som følge heraf er der kommet øget fokus på de såkaldte whistleblower-ordninger. Ordningerne er ikke alene blevet populære i de private virksomheder; på det seneste har flere offentlige arbejdspladser også givet udtryk for, at de vil indføre ordningen.
Overvejelser før implementering
Såfremt en virksomhed ønsker at etablere en whistleblower-ordning, er der visse juridiske aspekter, der skal tages i betragtning, før ordningen implementeres i virksomheden. Ordningen skal tilpasses den enkelte virksomhed, og virksomheden skal derfor forholde sig til en række aspekter i forbindelse med udformningen af ordningens indhold.
Disse er blandt andet, om medarbejderne skal rapportere til en intern eller ekstern undersøger, hvilke ulovligheder - eller mistanke herom - der skal være mulighed for at rapportere om, hvordan indkomne rapporteringer håndteres i virksomheden mv.
Derudover er whistleblower-ordninger et reguleret område, hvilket blandt andet betyder, at ordningen skal anmeldes til Datatilsynet, som skal foretage godkendelse af ordningen.
På det indledende stadium er det derfor vigtigt for virksomheden at sikre den mest hensigtsmæssige udformning af ordningen, og det er afgørende, at virksomheden har indgående kendskab til de særlige regler og aspekter, der gør sig gældende ved etableringen af ordningen, dersom ordningen skal implementeres problemfrit.
