EU-Domstolen, den 26. marts 2015: Kompetencer og erfaring for medlemmerne af en tilbudt projektorganisation – der skal udføre en udbudt tjenesteydelse – kan betragtes som en ”iboende egenskab i tilbuddet”, der er ”forbundet med kontraktens genstand” som omhandlet i Udbudsdirektivets art. 53, stk. 1, litra a).

EU-Domstolen har i dom af 26. marts 2015 i Ambisig-sagen (sag C-601/13, Ambisig – Ambiente e Sistemas de Informação Geográfica SA mod Nersant – Associação Empresarial da Região de Santarém, Núcleo Inicial – Formação e Consultoria Lda) taget stilling til det præjudicielle spørgsmål, om art. 53, stk. 1, litra a), i Udbudsdirektivet (EPRdir 2004/18/EF) er til hinder for, at den ordregivende myndighed med henblik på indgåelsen af en kontrakt om levering af tjenesteydelser af intellektuel karakter fastsætter et tildelingskriterium (i betydningen et underkriterium til tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud), som giver mulighed for at vurdere kvaliteten af de hold, som tilbudsgiverne konkret har foreslået med henblik på opfyldelsen af kontrakten, og at dette kriterium tager hensyn til disse holds sammensætning samt dets medlemmers dokumenterede erfaring og uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige baggrund.

Den forelæggende ret fandt det nødvendigt at rejse dette spørgsmål på grundlag af den modsigelse – ifølge retten – der foreligger mellem 

  • -på den ene side Domstolens praksis (a) om efterprøvelsen af de erhvervsdrivendes egnethed til at gennemføre en kontrakt (altså kvalifikationskriterierne) og (b) om tildelingskriterierne for kontrakter (hvor den forelæggende ret henviste til Domstolens Lianakis-sagen (C-532/06), og  
  • -på den anden side Kommissionens forslag med henblik på en ændring af reglerne for procedurerne for indgåelse af offentlige kontrakter og den omstændighed, at kvaliteten er et af de tildelingskriterier (igen i betydningen underkriterium), der er fastsat i Udbudsdirektivets art. 53, stk. 1, litra a).

Sidstnævnte underkriterium kunne ifølge den forelæggende ret knyttes til holdets opbygning og dets medlemmers erfaring og uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige baggrund, til hvem gennemførelsen af den indgåede kontrakt betros.

Domstolen bekræftede, at det følger af Lianakis-dommen, at en ordregivende myndighed på visse betingelser på tidspunktet for tildelingen af kontrakten kan fastsætte og anvende et underkriterium som omhandlet i det præjudicielle spørgsmål, idet Lianakis-dommen imidlertid vedrører tilbudsgiveres styrker og erfaring generelt (eller med andre ord egnetheden for den økonomiske aktør), og ikke som i nærværende sag styrker og erfaring hos personer, som udgør et særligt hold, der konkret skal gennemføre kontrakten (indholdet af den tilbudte ydelse).

Domstolen anførte indledningsvis, at det følger udtrykkeligt af Udbudsdirektivets art. 53, stk. 1, litra a), at det økonomisk ”mest fordelagtige tilbud” skal identificeres ”ud fra ordregiverens synspunkt”, og at den ordregivende myndighed derfor er indrømmet en vid skønsmargen.

Endvidere påpegede Domstolen det forudsatte forhold imellem pris og kvalitet i den 46. betragtning i Udbudsdirektivets præambel, hvorefter det økonomisk mest fordelagtige tilbud skal identificeres som det tilbud, ”der indebærer det bedste forhold mellem kvalitet og pris”; dette styrker betydningen af kvalitet blandt tildelingskriterierne for offentlige kontrakter.

Endelig påpegede Domstolen, at Udbudsdirektivets art. 53, stk. 1, ikke på udtømmende vis opregner de underkriterier, som ordregiver kan benytte sig af til identifikation af det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Denne bestemmelse overlader det således til de ordregivende myndigheder at vælge, hvilke kriterier for tildeling af kontrakten de vil anvende, idet de dog kun kan vælge kriterier, som har til formål at identificere det økonomisk mest fordelagtige bud – om som derfor knytter sig til kontraktgenstanden, jf. Domstolens dom i Kommissionen mod Nederlandene (C-368/10, præmis 86).

Konkret udtalte Domstolen, at kvaliteten af gennemførelsen af en offentlig kontrakt ”på afgørende vis [kan] være afhængig af den faglige formåen hos de personer, der er pålagt at gennemføre den”, og at ”denne formåen udgøres af deres faglige erfaring og deres uddannelse”; så meget desto mere, når det drejer sig om intellektuelle tjenesteydelser som uddannelses- og konsulentydelser.

Ifølge Domstolen kunne kompetencer og erfaring for medlemmerne af den tilbudte projektorganisation derfor betragtes som en ”iboende egenskab i tilbuddet” og være ”forbundet med kontraktens genstand” som omhandlet i art. 53, stk. 1, litra a).