En kvinde forsøgte at blive gravid via fertilitetsbehandling. Både i juni 2006 og i december 2006 lykkedes det at blive gravid, og begge gange aborterede hun; senest den 23. december.
Begge gange var hun sygemeldt nogle dage, og anden gang kom tilbage på jobbet den 3. januar 2007 efter en kort sygeperiode samt juleferie. Hun arbejdede frem til den 23. februar 2007 hvor hun blev opsagt.
Den skriftlige begrundelse var, at produktionen skulle omlægges på grund af manglende stigning i ordretilgangen, hvorfor hendes stilling skulle nedlægges.
Kvinden lagde sag an mod arbejdsgiveren med påstand om godtgørelse i henhold til ligebehandlingsloven.
I ligebehandlingssager er der delt bevisbyrde, hvilket betyder, at den forurettede skal sandsynliggøre, at opsigelsen kan være begrundet i graviditeten, hvorefter arbejdsgiveren har bevisbyrden for, at opsigelsen ikke er begrundet i graviditeten.
I nærværende sag fandt Vestre Landsret, at ledelsen i firmaet var bekendt med, at kvinden i lang tid, havde ønsket at få børn, at hun havde været til fertilitetsbehandling, at hun havde aborteret begge gange, og fortsat ønskede at få børn. Dermed havde kvinden sandsynliggjort, at opsigelsen kunne være begrundet i hendes graviditeter og aborter; eller med andre ord begrundet i forhold som kun en kvinde kan udsættes for. Altså en opsigelse begrundet i forskelsbehandling på grund af hendes køn.
Arbejdsgiver havde på sin side anført, at opsigelsen var direkte begrundet i arbejdsnedgangen, og, at man havde valgt den blandt alle kollegerne, man bedst kunne undvære. Her havde man bl.a. lagt vægt på det generelle sygefravær, på underskuddet på hende flekskonto samt hendes generelle arbejdsindsats. Alle forhold som man almindeligvis godt kan inddrage i vurderingen af hvem man bedst kan undvære i en fyringsrunde. I denne sag var disse forhold dog aldrig blevet omtalt overfor kvinden.
Retten inddrog i sin vurdering, at arbejdsgiveren ikke havde forsøgt mindre indgribende midler end opsigelse; f.eks. at omplacere kvinden gennemføre en generel arbejdsfordeling hvor flere gik lidt ned i tid, efteruddannelse af personalet o.s.v.
Herefter udtalte retten, at arbejdsgiver ikke havde løftet bevisbyrden for, at opsigelsen ikke var begrundet i ligebehandlingsforholdene, og dømte arbejdsgiveren til at betale kvinden en godtgørelse på 9 måneders løn.
Dommen viser, at kvinder ikke kun er beskyttet mod fyring når de er gravide – og arbejdsgiveren ved dette – men også når de forsøger at blive gravide via fertilitetsbehandling – og arbejdsgiveren ved dette; i hvert fald i tidsrummet omkring behandlingerne og at de samtidig er beskyttet af ligebehandlingsloven, hvis ulykken indtræder og det ender med en spontan abort.
