Personer der overvejer at investere i et kapitalselskab er ofte i tvivl om hvilke rettigheder de har, hvis de kun investerer et mindre beløb. Må de indkalde til generalforsamling, må de stemme og hvad kan de gøre hvis større ejere træffer beslutninger uden om de mindre ejere?
Her er en kort gennemgang af dine rettigheder som minoritetsejer.
Generalforsamlingen
I et anpartsselskab kan alle ejere uanset ejerandel forlange at der afholdes en ekstraordinær generalforsamling. I aktieselskaber gælder der en minimumsgrænse på 5 pct. af aktiekapitalen for, at kunne forlange en ekstraordinær generalforsamling afholdt. I begge tilfælde skal der ske indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling senest 2 uger efter det er forlangt.
Endvidere har enhver kapitalejer ret til at få et bestemt emne behandlet på den ekstraordinære generalforsamling. Dog er der en anmeldelsesfrist i aktieselskaber 6 uger, hvilket betyder at ledelsen i selskabet skal modtage en skriftlig anmodning om optagelse af et emne i dagsordenen senest 6 uger før afholdelsen. Og for børsnoterede aktieselskaber er denne frist 8 uger.
Det er ligeledes vigtigt at huske på, at enhver kapitalejer har ret til møde op på en generalforsamling og tage ordet der, dog er der enkelte undtagelser ved selskaber som er børsnoterede.
Man kan være tilbøjelig til at tro at større kapitalejere ønsker at tilgodese sig selv frem for mindre kapitalejere på en generalforsamling eftersom de har stemmemajoriteten. I det tilfælde er loven indrettet således, at der på en generalforsamling ikke må træffes beslutning om noget der tilgodeser eller giver visse kapitalejere en fordel frem for andre.
I tilfælde af majoritetsmisbrug
Hvis majoritetsejerne udnytter deres stemmemajoritet til at give dem selv visse fordele, så har minoritetsejerne en del beskyttelse.
I de mest ekstreme tilfælde hvor majoriteten groft har udnyttet sin stemmeret til at skaffe sig fordel, har minoriteten ret til at lade selskabet tvangsopløse såfremt minoritetsejerens kapitalandel udgør mindst 10 pct.
Er selskabet stadig profitabelt og ønsker ejerne ikke at lade selskabet tvangsopløse, kan minoritetsejeren både forlange sin ejerandel indløst eller modpartens ejerandel indløst.
Så selvom man har en begrænset ejerandel i et kapitalselskab er man stadig godt beskyttet. Ikke mindst betyder beskyttelsen at man har remedier hvis det går galt, men beskyttelsen har også en præventiv effektiv.
