Pr. 1. marts 2012, træder en ny ægtefælleskiftelov i kraft.  Formålet med den lov, er, at det skal gøres hurtigere og billigere at få delt ægtefællernes formuer i forbindelse med en skilsmisse.

Efter de nugældende regler, kan enhver af ægtefællerne indbringe et ægtefælleskifte for skifteretten, dog forudsat at der er en positiv formue. Herefter indkalder skifteretten til et indledende skiftemøde.  Hvis skifteretten vælger at tage bodelingen under offentligt skifte, vil der blive udpeget en advokat som skifterettens medhjælper.  Medhjælperen har ikke særlige beføjelser, og sagens ekspedition vil i vidt omfang bero på ægtefællens vilje til at søge sagen oplyst. 

At gennemføre et offentligt skifte kan i dag være tidskrævende og meget omkostningstungt.

På omkostningssiden skal der dels betales en skifteafgift på 2 % af bruttoaktiverne (dog kun 1 % af den pantbehæftede del af aktiverne), dels salær til skifterettens medhjælper, hvilke udgifter skal deles af parterne.  Herudover har parterne typisk omkostninger til egen advokat.

Et fællesbo bestående af en fast ejendom til en værdi af kr. 2.500.000,00 med en friværdi på 1.000.000,00, en bil med en værdi af kr. 150.000,00, diverse bankkonti med samlet indestående på 100.000,00 samt nogle pensionsordninger, der var aftalt til at skulle indgå i skiftet med en værdi på kr. 1.000.000,00, vil retsafgiften alene beløbe sig til kr. 60.000,00, hvortil kommer omkostninger til såvel skifterettens medhjælper og parternes respektive advokater.

De samlede omkostninger vil således hurtigt beløbe sig til kr. 150.000,00 for at gennemføre et skifte efter de nugældende regler.

Dette er blandt andet baggrunden for, at ægtefællerne er tilbageholdende med at indbringe en bodeling for skifteretten, men foretrækker i stedet at forsøge en frivillig løsning af bodelingen.

Hvis den ene eller begge ægtefæller imidlertid ikke er samarbejdsvillige, vil man ofte opleve, dels at sager trækker ud i unødvendigt langt tid, dels at der påløber betydelige omkostninger til egen advokat.  Det sker, at parterne ikke kan nærme sig hinanden, hvorefter man vil ty til den sidste udvej – et offentligt skifte med skifterettens mellemkomst.  Derved har ægtefællerne formentlig allerede afholdt en del omkostninger for det forgæves arbejde og ydermere venter der ægtefællerne ganske betydelige omkostninger til det offentlige skifte.

Intentionerne med de nye regler har været at gøre det billigere og hurtigere at gennemføre et ægtefælleskifte, herunder:

-          at skifteafgiften vil blive maksimeret til kr. 10.000,00,

-          at parterne har pligt til at oplyse og dokumentere den enkeltes formueforhold ved sagens indbringelse for skifteretten,

-          at skifteretten vil udlevere sagen til en advokat, der er særligt udpeget som bobehandler, idet skifteretten samtidig vil angive et skønnet salær for bobehandlerens behandling af sagen,

-          at der gives bobehandleren visse beføjelser, herunder kan bobehandleren

  • indhente økonomiske oplysninger for begge parter,
  • udarbejde boopgørelse og bodelingsoverenskomst,
  • træffe beslutninger om bodelingen, der vil stå ved magt i det omfang disse beslutninger ikke indbringes for skifteretten inden 4 uger efter beslutningen er truffet,

Endvidere har bobehandleren pligt til over til at vejlede begge ægtefæller om deres rettigheder og pligter, herunder om:

-          hvilke lands lovgivning der skal lægges til grund for skiftet,

-          om der skal ske skævdeling,

-          om en pensionsordning skal indgå i skiftet eller om denne udløser et kompensationskrav,

-          afgrænsning af et særeje herunder evt. særejekompensationskrav,

-          om der skal betales ”leje” for den ene ægtefælles brug af den fælles ejendom,

-          udtagelsesretten af de enkelte aktiver (bil, indbo, bolig etc),

-          forrentning af eventuelle krav.

Bobehandleren har, som det udtrykkes i loven, pligt til at opnå holdbare løsninger på en betryggende måde, hvor omkostninger står i rimeligt forhold til boets værdier (§ 19).

Det er således intentionen, at parterne ikke behøver at være repræsenteret af egen advokat.

Omkostningerne til et skifte, svarende til eksempet ovenfor, forventes at beløbe sig til ca. kr. 40.000,00, hvoraf kr. 10.000,00 er skifteafgift og kr. 30.000,00 er omkostninger til bobehandleren.

Afgørelse af enkelttvister

Det er ikke nødvendigt at tage hele boet under offentligt skifte, men man kan nøjes med at få delvist skifte, deling af enkelte aktiver i lige sameje, ligesom aktiver ejet af interessentskaber kan skiftes.

Fordeling af omkostningerne

Efter de nugældende regler vil omkostningerne, til et offentligt skifte skulle deles mellem ægtefællerne, uden hensyntagen til, hvorvidt det måtte være rimeligt eller ej.

Med de nye regler er det muligt for bobehandleren at træffe beslutning om en anden fordeling af omkostningerne, således at det kan pålægges den ene af ægtefællerne at betale størstedelen af skifteomkostningerne.  Dette kan være relevant, eksempelvis i de tilfælde hvor det er den af ægtefællerne der er ”besværlig” ex. ved at nægte at medvirke til at oplyse sagen, at modsætte sig rimelige tiltag, eller i det hele taget modarbejde en samlet løsning på bodelingen.

Insolvente boer

Efter de nugældende regler, er det ikke muligt at tage insolvente boer under offentligt skifte, under henvisning til at der ikke forefindes nogen aktiver at dele.

Det har vist sig uhensigtsmæssigt, idet der kan være samme behov for at få delt såvel insolvente fællesformuer samt de aktiver som eventuelt måtte være overbehæftede.

Derfor er der som noget nyt, indført mulighed for at kunne behandle boer der er insolvente, hvorunder det vil være muligt at gennemføre frivilligt salg af parternes fælles ejendom, selv om denne måtte være overbehæftet.

---o0o---

Alt i alt synes tiltagende med den nye ægtefælleskiftelov at gennemføre en tiltrængt renovering af ægtefælleskiftet til alles og især ægtefællernes fordel.