Forårsaget af et af det danske demokratis mest grundlæggende principper – nemlig magtfordelingsprincippet – har der i de senere år i en række tilfælde været rejst spørgsmål om, hvor langt Folketinget bør gå med hensyn til at tilkendegive, hvordan domstolenes strafudmåling inden for strafferammen bør være, og om hvordan tilkendegivelserne i givet fald bør udformes.
På baggrund heraf anmodede Justitsministeriet i 2009 Straffelovrådet om at overveje ”arbejdsdelingen” mellem lovgivningsmagten og domstolene vedrørende strafudmåling. Særligt skulle det overvejes, hvordan lovgiver mest hensigtsmæssigt kan udtrykke straffens karakter for visse lovovertrædelser i typesituation, når der samtidig skal tages hensyn til domstolenes rolle som dømmende magt. Rådet skulle ligeledes overveje spørgsmålet om brug af særskilte, forhøjede minimumstraffe for visse forbrydelser.
Resultatet af Straffelovrådets overvejelser foreligger nu i form af betænkningen ”Strafudmåling – samspillet mellem lovgiver og domstole (betænkning nr. 1531/2012). Heri konstaterer rådet bl.a., at Folketinget i stigende grad har gjort brug af muligheden for at fastlægge strafniveauet for forskellige forbrydelser, og at domstolene ved idømmelse af straf i konkrete sager har fulgt Folketingets anvisninger.
I relation til Justitsministeriet forespørgsel om, hvorledes lovgivningsmagten bør udtrykke sine ønsker til strafniveauet inden for en strafferamme, anbefaler Straffelovrådet, at Folketingets tilkendegivelser om strafniveauet i typesituationer eller normaltilfælde fremgår af lovforarbejderne.
Modsat finder Strafferådet, at det er et uhensigtsmæssigt middel at bruge særskilte, forhøjede minimumstraffe i selve loven, idet der herved opstår risiko for, at domstolene i konkrete sager idømmer uforholdsmæssigt strenge straffe. Heller ikke angivelser i lovteksten eller andre tilkendegivelser fra Folketinget er efter Straffelovrådets vurdering egnede til at udtrykke Folketingets ønske til strafniveauet.
Endelig har Straffelovrådet gjort sig overvejelser om informationsniveauet vedrørende retspraksis om strafniveauet. Det findes væsentligt for retssikkerheden, at det er nemt for offentligheden at orientere sig om niveauet for strafudmålinger. Rådets konklusioner her er, at informationsniveauet har gennemgået så væsentlige forbedringer gennem de seneste år, at niveauet på nuværende tidspunkt ikke behøver yderligere forbedringer.
Overordnet betragtet er det Straffelovrådets opfattelse, at samvirket mellem Folketinget og domstolene om idømmelse af straf i konkrete sager er forløbet tilfredsstillende, og denne konklusion har Justitsminister Morten Bødskov udtrykt stor tilfredshed med.
På baggrund af betænkningen må det forventes, at Folketinget også fremover i forarbejderne til lovgivningen vil tilkendegive sin opfattelse af, hvad der er et passende strafniveau, hvorimod man vil undlade andre og mere direkte tilkendegivelser om strafniveauet.
