I de senere år er det blevet populært at langtidsleje bil i stedet for at eje. Det har længe været udbredt i erhvervssammenhæng, men nu har også private fået øjnene op for muligheden. Umiddelbart ser det enkelt ud, men man skal se sig for.

Nedenfor gennemgås langtidsleje af bil i Frankrig.

Indledningsvis bør man gøre sig et en række basale overvejelser. Blandt dem kan være: Anvendes bil udelukkende privat, kan den parkeres i en garage eller på åben gade, hvor meget skal man årligt køre, hvor meget koster det tilsvarende om måneden at eje og sætter man pris på kunne skifte bil jævnligt - model som årgang. For langtidsleje kan blive en dyr affære, hvis man kører meget eller udsætter bilen for skade eller slid udover det sædvanlige. Som hovedregel skal bilen afleveres i samme stand, som den blev modtaget, dog med forbehold for almindelig ælde.

Hovedsageligt tilbyder franske bilfirmaer specialiseret i langtidsudlejning to former for lejeaftaler. Den ene er leje med mulighed for køb (fr. location avec option d´achat - LOA) og den anden er langtidsleje (fr. location longue durée - LDD). I begge tilfælde er man er ikke ejer af bilen, men skal passe på det lejede på samme måde som en lejebolig, et lejet fjernsyn og lignende.

En LOA-kontrakt vil typisk løbe over 24 til 72 måneder med max. fastsat kilometerantal per år (mellem10.000 kmog35.000 kmsynes at være normen). Leje forfalder månedligt. Somme tider skal man betale et indskud som kan være mellem 0% til 50% af bilens handelsværdi. Ved lejeaftalens udløb kan man som lejer vælger at købe bilen til en pris, der er aftalt ved kontraktens indgåelse eller simpelthen aflevere med tak for denne gang.

Indgår man en LDD-kontrakt – og som er den aftaleform, der oftest set anvendt for private, skal der ikke betales et indskud, men udelukkende betales en månedlig leje som fastsættes udfor det forventet kilometerantal. Fordelen er, at man kender den månedlige udgift og blot afleverer bilen ved lejemålets udløb. Desuden kan man skifte bil ved hvert nyt lejemål uden at skulle tænke på gensalgsværdi. Også ved LDD synes lejeperiode at være mellem 24 til 72 måneder med et fastlagt antal kilometer.

Selvom en aftale i sin udformning kan forekomme enkel og standardiseret, er der en række faldgrupper, man bør opmærksom på. Det er ”imperatif” – som franskmændene siger, at læse kontraktens betingelser nøje. Det gør man bedst hjemme og ikke over en kop hurtig kaffe hos udlejer. En LOA-kontrakt falder ind under begrebet kreditkøb (fr. crédit à la consommation) og nyder derfor beskyttelse efter fransk forbrugerlovgivning (fr. Code de la Consommation). Der er dog den modifikation, at udlejer ikke er forpligtet til at oplyse totalomkostninger, herunder effektiv rente/omkostning for billeje. Heroverfor står en LDD-kontrakt, der ikke gribes af forbrugerlovgivningens forståelse af, at forbrugeren er svagere og derfor beskyttet overfor en professionel aktør. Der kan dog forekomme aftalebetingelser eller tillæg til aftalen, der ved tolkning under uoverensstemmelser alligevel kan løfte en LDD-kontrakt ind under regler om forbrugerbeskyttelse.

Tillægsvalg (fr. annexes) til aftalen tager stilling til en række vigtige punkter. Oftest er eftersyn og vedligeholdelse ikke omfattet i en LOA-kontrakt, men kan vælges til. Samme kan gælde for omkostninger ved almindelig reparation. Er der tale om en ny bil, vil der almindeligvis ikke være behov for at vælge dækning for vedligeholdelse og reparation. På de fleste nye biler skal som nok bekendt kun ske eftersyn ved hver 30.000 eller40.000 km, og lejer man en spritny bil, er det en aftaleoption, man almindeligvis kan undlade. Når det gælder en LDD-kontrakt, vil eftersyn og vedligeholdelse som hovedregel være inklusive i lejen. Ikke desto mindre bør man være opmærksom på, om udlejer har aftaler med et passende stort netværk af værksteder i Frankrig og Europa (hvis man fx kører til Danmark) således, at man ikke skal transporteres på tværs af Europa bag på et fejeblad. Foruden glansen går af Sankt Gertrud, mens man sidder dér og flagrer på ladet, kan det afstedkomme en masse bøvl og uforudsete udgifter. Man kan også tage stilling til om lejeaftalen skal omfatte adgang til reservebil, mens bilen er på værksted i længere tid eller hvis den bliver stjålet. I LDD-kontrakter er adgang til reservebil ofte inklusive. Andre overvejelser kan være om vinterdæk medfølger og om man som lejer ligefrem er forpligtet til at montere vinterdæk.

Uanset om man vælger en LOA eller LDD skal bilen forsikres. Som det er de fleste læsere bekendt er forsikringspræmie en væsentlig post. Foruden kasko og ansvarsforsikring kan man overveje at forsikre sig mod at skulle erstatte bilen såfremt, den bliver stjålet eller i det hele taget forsvinder. Forsikringsproduktet ”perte finansiere” (dk. økonomisk tab) indebærer, at forsikringsselskabet erstatter udlejer direkte. Og eftersom udlejer vil erstattes med værdien af en ny bil (samme stand som på tidspunktet for lejeaftalens indgåelse), vil ”perte finansiere” dække forskelsbeløbet op til ny-pris.

Ved lejemålets afslutning skal bilen afleveres i en normal god stand, dvs. som ny og kun med forbehold for bilens alder og almindeligt slid. Skader og voldsom slidtage vil udlejer forlange at blive godtgjort for, og det kan sagtens udløse en ubændig og stor regning. Det må derfor anbefales, at der foretages en afleveringsrapport – eventuelt overvåget af en foged (som er den person i Frankrig, der officielt må optage bevis). Det kan ligeledes være klogt at foretage en sådan rapport på et værksted med en mekaniker ved sin side for at sikre sig, at ordvalg i rapporten præcis beskriver, hvad der skal laves ledsaget af et rimeligt overslag. For akilleshælen i lejeaftaler – uanset om det er LOA eller LDD, er netop aflevering af bil efter lejemålets udløb. De retssager der verserer, vedrører næsten uden undtagelse spørgsmål om bilens stand på afleveringstidspunktet.

Skal man leje eller eje bil? Som det fremgår af ovenstående kan et lejemål sagtens være et interessant alternativ til at eje. Til gengæld skal man være på vagt og sikre sig bedst muligt mod misforståelser og ubehagelige overraskelser.

Artiklen kan frit anvendes med anførelse af kilde