I juni 2005 udsendte IASB et udkast til en ny standard omhandlende ikke-finansielle forpligtelser (Non-financial Liabilities), som skulle erstatte IAS 37, Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver. På baggrund af indkomne kommentarer, udsendte IASB den 5. januar 2010 et nyt udkast, som alene omhandler målingsbestemmelserne, herunder mere vejledning om måling af ikke-finansielle forpligtelser (ED/2010/1).

Med henblik på at give interesserede mulighed for at se det samlede udkast til en ny IFRS om ikke-finansielle forpligtelser, har IASB udsendt et arbejdsudkast, der er en sammenskrivning af 2005-udkastet og 2010-udkastet. Arbejdsudkastet kan downloades på IASB's hjemmeside.

IASB har ikke anmodet om kommentarer til selve arbejdsudkastet men alene til ED/2010/1. Kommentarfristen hertil er den 12. april 2010.

Arbejdsudkast til ny IFRS-standard
Download udkastet på IASB's hjemmeside

Udkast til nye målingsbestemmelser vedrørende hensatte forpligtelser
Læs mere om 2010-udkastet