Ikrafttrædelse

Som omtalt her ændrer standarderne om andre erklæringer navn med virkning for erklæringer, der afgives den 01.07.12 eller senere. Det afgørende er således, hvornår erklæringen afgives. Det er derimod uden betydning, hvornår virksomhedens regnskabsår begynder eller slutter.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at ændringerne alene har betydning for udformningen af erklæringerne, idet henvisningerne til de relevante standarder skal ændres. Kravene til revisors arbejde i relation til de enkelte erklæringsopgaver er derimod ikke ændret. Herudover er kursivbestemmelserne, dvs. de særlige danske tilføjelser, i de enkelte standarder gennemgået og ajourført, således at de er i overensstemmelse med den nugældende revisorlovgivning.

Et eksempel – reviewerklæring på årsrapport

Til illustration har indledningen til afsnittet om ”Det udførte review” eller ”Den udførte gennemgang” i en reviewerklæring på en årsrapport – f.eks. eksempel for en virksomhed omfattet af regnskabsklasse A eller en virksomhed omfattet af regnskabsklasse B, der har fravalgt revision – afgivet efter RS 2400 hidtil været formuleret således:

”Vi har udført vores review [ eller ] gennemgang i overensstemmelse med den danske revisionsstandard om gennemgang review af regnskaber.”

Fremadrettet vil indledningen til dette afsnit skulle formuleres således:

”Vi har udført vores review [ eller ] gennemgang i overensstemmelse med den internationale standard om gennemgang review af regnskaber og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning.”

De ”nye” standarder”

De nye ”standarder” omfatter følgende:

 

 

”Nye” standarder1

”Gamle” standarder

 

 

 

 

Standarder om review

 

 

 

 

 

ISRE 2400 DK: Review af regnskaber og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning

RS 2400: Review af regnskaber

 

 

ISRE 2410 DK: Review af et perioderegnskab udført af selskabets uafhængige revisor og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning

RS 2410: Review af et perioderegnskab udført af selskabets uafhængige revisor

 

 

 

 

Standarder om andre erklæringsopgaver med sikkerhed

 

 

 

 

 

ISAE 3000 DK: Andre erklæringsopgaver med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning

RS 3000: Andre erklæringsopgaver med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger (andre erklæringsopgaver med sikkerhed)

 

 

ISAE 3400 DK: Undersøgelse af fremadrettede finansielle oplysninger (budgetter og fremskrivninger) og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning

RS 3400: Undersøgelse af fremadrettede finansielle oplysninger (budgetter og fremskrivninger)

 

 

ISAE 3402: Erklæringsopgaver med sikkerhed om kontroller hos en serviceorganisation2

RS 3411: Erklæringsopgaver om generelle it-kontroller og applikationskontroller mv.

 

 

 

 

Standarder om beslægtede opgaver

 

 

 

 

 

ISRS 4400 DK: Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning

RS 4400: Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger

 

 

ISRS 4410 DK: Assistance med regnskabsopstilling og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning

ISRS 4410: Assistance med regnskabsopstilling

 

 

 

1 Forkortelser: ISRE = International Standard on Review Engagements (international standard om review), ISAE = International Standard on Assurance Engagements (international standard om andre erklæringsopgaver med sikkerhed), ISRS = International Standard on Related Services (international standard om beslægtede opgaver).

 

2 ISAE 3402 skal anvendes med virkning for regnskabsperioder, der slutter den 15.06.11 eller senere, hvilket for virksomheder med kalenderåret som regnskabsår vil sige med virkning for regnskabsåret 2011.