Endnu en gang må danske internetbrugere se deres adgang til en hjemmeside blokeret.

Denne gang er der tale om hjemmesiden www.grooveshark.com, der bl.a. tilbyder streaming, men ikke hverken salg eller download, af musiknumre på Internettet.

Til forskel fra tidligere sager, er der denne gang ikke tale om lyssky bagmænd der skjuler sig bag dækadresser i utilgængelige lande, men derimod en hjemmeside ejet af et offentligt registreret selskab, Escape Media Group Inc., med base i Gainesville, Florida med efter ejet udsagn 130 ansatte. Grooveshark fastholder selv lovligheden af deres forretning, og man kan (kunne) da også se de ansattes smilende ansigter på Groovesharks hjemmeside med navns nævnelse.

Hjemmesiden bliver dog nu blokeret i Danmark, som følge af udfaldet af en fogedforbudssag ved Fogedretten på Frederiksberg mod teleselskabet ’3’.

I lighed med de tidligere sager, så bestemmer fogedretten ikke hvorledes blokeringen skal foregå. Højesteret har dog tidligere, i forbindelse med blokeringen af hjemmesiden thepiratebay, haft lejlighed til at udtale, at en DNS-blokering er tilstrækkeligt til at opfylde fogedforbudet i dets vanlige formulering.

I U.2010.2221 H udtalte Højesteret således som en del af sin begrundelse og resultat, at:

”Telenor har valgt at opfylde forbuddet og påbuddet ved at blokere adgangen til hjemmesiden på DNS-niveau. De indkærede har erklæret, at den nævnte blokering er tilstrækkelig til at opfylde forbuddet, og at de indkærede, hvis de ønsker at forpligte Telenor til at anvende en anden form for blokering, må anlægge en ny fogedforbudssag, hvor der på ny skal foretages en proportionalitetsvurdering.”

Trods dette er det kommet frem, at 3 har valgt at blokere grooveshark.com ved brug af den noget mere indgribende blokeringsform der kaldes DPI, Deep Packet Inspection.

Hvor en DNS-blokering kan sammenlignes med at navn og adresse i telefonbogen fjernes, så man ikke længere kan finde hjemmesiden ved et sædvanligt opslag, så er DPI at sammenligne med at der samtidig installeres en dørmand ved indgangen, og at Danmark ikke står på gæstelisten.

Blokeringen kan altså ikke omgås med samme lethed som tidligere, og de mere banale omgåelsesforanstaltninger som f.eks. en ændring af DNS-server eller brug af en almindelig proxy-server er ineffektive til at omgå blokeringen.

Blokeringen er ikke umulig at omgå, men kræver brug af f.eks. en VPN-forbindelse eller TOR netværket, på samme måder som kinesiske dissidenter eller iranske ditto er i stand til at omgå deres landes internetcensur, der i parentes bemærket efter sigende anvender samme DPI-teknologi.

Internetudbyderne har tidligere kæmpet imod at skulle pålægges at indføre så skrappe blokerings eller filtreringsværktøjer som DPI, og det kan derfor undres, at den nu gennemføres frivilligt. Samtidig kan det overvejes, om retsstillingen hvor en DNS-blokering er tilstrækkelig vil blive opretholdt af retterne, nu hvor 3 har vist at det kan lade sig gøre uden videre at indføre skrappere former for blokering og filtrering.

Afgørelsen fortsætter den tidligere linie, hvor manglende aftale med ophavsretshavere i Danmark, er tilstrækkeligt til at få en hjemmeside blokeret, uanset om hjemmesidens ophavsretlige stilling i hjemlandet er uafklaret, uanset at ikke-ophavsretskrænkende indhold også blokeres og fortsat uden at hjemmesideejeren skal varsles eller høres i sagen.