Der har igennem en årrække været tvivl om, hvorvidt en udlejer kunne kræve, at lejer skulle betale for vandforbruget i det lejede i situationer, hvor der ikke i det lejede var opsat vandmålere, der særskilt registrerede de enkelte lejeres vandforbrug.
Højesteret har nu endeligt fastlagt praksis på dette område og fastslået, at en udlejer alene kan kræve særskilt betaling for lejers vandforbrug, såfremt lejerens vandforbrug registreres og måles i de enkelte boligenheder.
Dette betyder således i en udlejningsejendom med flere lejligheder, at der til hvert enkelt lejemål skal være bimåler, der registrerer de enkelte lejemåls forbrug.
Udlejes for eksempel et parcelhus som ét lejemål, er det imidlertid nok til at opfylde lejelovens krav, at ejendommens vandforbrug registreres på vandværkets måler i ejendommen under forudsætning af, at ingen andre end lejer tapper vand.
Det må også ud fra Højesterets afgørelse kunne konkluderes, at en udlejer ikke har mulighed for at kræve særskilt betaling fra lejerne, udover de muligheder der er anført i lejeloven, hvilket hovedsageligt vil være varme, vand (jvf. ovenfor) og fællesantenne.
Det vil således for eksempel ikke være gyldigt, såfremt der aftales, at lejer skal betale for bortskaffelse af dagrenovation.
