I den seneste tid har man kunnet læse i dagspressen, at private udlejere ”flår” lejerne i forbindelse med deres fraflytning, idet udlejerne kræver lejemålene istandsat på lejers regning. Typeeksemplet har været lejere, som alene har valgt at bebo lejemålet i nogle få måneder – oftest 2-6 måneder. Pressen efterlader det indtryk – i hvert fald efter min opfattelse -, at udlejerne, skåret over en kam, er griske, og alene er ude på at beholde det indbetalte depositum. Men forholder det sig nu sådan? Svaret er klart nej om end det må erkendes, at der er brodne kar i alle brancher, hvilket også gælder udlejningsbranchen.  I det følgende vil jeg prøve at beskrive, hvorfor udlejerne, selv i situationen, hvor lejer alene har beboet lejemålet i få måneder, er nødsaget til at kræve istandsættelse ved fraflytning.

I de fleste lejekontrakter fremgår det, at lejemålet er nyistandsat ved lejemålets begyndelse, og det aftales derfor mellem udlejer og lejer, at lejemålet ligeledes skal være nyistandsat ved lejers fraflytning. Oftest aftales det videre i lejekontrakten, at istandsættelsen skal ske på udlejers foranledning, men på lejers bekostning. Sådanne vilkår er helt almindelige, og har været gængse i mange år. Under lejemålets bestående er lejer endvidere forpligtet til stedse at holde lejemålet velvedligeholdt. Dette aftalevilkår giver også lejer en ret til under lejemålets bestående at foretage vedligeholdelse såsom maling af vægge, træværk, radiatorer m.v.

Tilbage til eksemplet, hvor en lejer fraflytter efter få måneders beboelse i lejemålet. Antager vi, at lejemålet er en fireværelseslejlighed på 85 m2 med køkken og badeværelse til en månedlig husleje på kr. 7.000,00, et depositum på kr. 21.000,00, (max 3 mdr. husleje) og ovennævnte vilkår er gældende, vil udlejer kræve, at lejemålet istandsættes ved lejerens fraflytning. Med lejerens øjne kan det forekomme urimeligt, da lejeren ikke har slået søm i væggene m.v., og i det hele taget været meget påpasselig med brugen af lejemålet. Udlejeren kan i denne situation meget let komme til at fremstå både grisk og det der er værre.  Men det er ikke tilfældet! Udlejer er derimod nødsaget til at kræve denne istandsættelse uanset lejeren ikke har beboet lejemålet i længere tid. Og hvorfor så det? Jo for gør udlejer ikke det vil udlejer ikke kunne genudleje lejemålet nyistandsat. Der foreligger utallige Boligretsdomme, hvor udlejer har måttet frafalde kravet om nyistandsættelse overfor den ”nye” lejer, idet lejemålet netop ikke blev istandsat ved den foregående lejers fraflytning. Så det kan absolut ikke anbefales, at udlejere er ”flinke” overfor lejere, som alene har beboet lejemålet i en kort periode selvom det bestemt ville være  et prisværdigt træk. Den næste lejer sætter nemlig ikke helt samme pris på det! Hertil kommer, at det skitserer scenarie kolliderer med lejelovens § 98.

Konklusionen er altså, at man som udlejer bør holde sig strengt til det i lejekontrakten aftalte omkring istandsættelse, da udlejer ellers risikerer selv at komme til at betale for istandsættelsen.  Udlejerne  er heller ikke griske, men blot ”fanget” i en på mange måder usmidig lovgivning!