Hvad er et varemærke

Et varemærke er bindeleddet til kunderne - det er det kendetegn, der bruges til at adskille en virksomheds varer og tjenester fra de varer og tjenester, som ens konkurrenter udbyder. Varemærket er dermed et signal til kunderne om, hvor varen kommer fra. Har en kunde engang købt noget, som de er tilfredse med, er der stor chance for, at kunden næste gang vil gå efter det samme mærke. Men et varemærke kan være mere end det - varemærket bærer virksomhedens værdier.

Et varemærke kan bestå af et eller flere ord, af et logo, en figur eller en kombination af disse elementer. Det kan fx også bestå af varens udseende eller dens emballage - det er næsten kun fantasien, der sætter grænser. Men, det er vigtigt, at varemærket har særpræg, dvs. at det ikke er beskrivende for varen. Varemærket skal være egnet til at adskille ens produkter fra konkurrenternes. Derfor må varemærket ikke beskrive selve produktet, og det må heller ikke være en almindelig betegnelse for produktet. Dette betegnes særpræg.

I praksis inddeles varemærker i ordmærker og figurmærker. Ordmærkerne består udelukkende af bogstaver og/eller tal i en almindelig skrifttype, mens figurmærker er en samlebetegnelse for alle andre typer varemærker, herunder logoer, ord i særlige grafiske udformninger, 3-dimensionelle mærker, bevægemærker etc.

Et ordmærke giver den bredeste beskyttelse, idet det giver eneret til ordet, uanset i hvilken udformning det anvendes. Figurmærket derimod giver normalt kun beskyttelse for den konkrete udformning. Figurmærket giver til gengæld også beskyttelse for den figurative del af varemærket. Registrering af mærket i sort/hvid medfører normalt også beskyttelse i andre farver og farvesammensætninger.

Hvad indebærer en varemærkeret

En varemærkeret er en eneret, og det betyder som udgangspunkt, at indehaveren kan forbyde andre at benytte det samme eller et forveksleligt mærke kommercielt for de samme eller lignende varer og tjenesteydelser. Registreringsbeviset er god dokumentation for denne ret.Eneretten kan dermed også bruges til at forhindre andre i at få registreret et mærke, som ligner det registrerede for meget, og som søges registreret for de samme eller lignende varer. Der kan nedlægges indsigelse mod såvel danske varemærker, mod internationale varemærker, hvor Danmark er designeret, som mod EU-varemærker.

Specielt for EU-varemærker er det dog vigtigt at være opmærksom på, at taberen i indsigelsessagen risikerer at blive pålagt at betale sagsomkostninger til modparten; de pålagte omkostninger er dog normalt relativt beskedne, og modsvarer sjældent de reelle omkostninger.

Udover at hindre andre i at få registreret et lignende mærke, kan man også forbyde andre at bruge et varemærke, der krænker ens varemærkeret. Som regel søges sådanne krænkelsessager løst ad frivillighedens vej, men kan det ikke lade sig gøre, bør det overvejes at forsøge at nedlægge fogedforbud eller starte en civil retssag. Også i sådanne sager er et registreringsbevis et nyttigt dokument.

Danske virksomheder bliver stadig mere aktive på eksportmarkederne. Da det som regel er praktisk og en økonomisk fordel at kunne anvende det samme varemærke på alle eller størstedelen af sine markeder, vil det ofte være en fordel at overveje mulighederne for varemærkeregistrering på eksportmarkederne, allerede når et nyt varemærke vælges.

Der er - helt afhængig af det konkrete behov og de økonomiske aspekter - mange muligheder for at undersøge, om et nyt varemærke kan registreres og dermed sandsynligvis også bruges. Der kan direkte foretages undersøgelser i databaser, der omfatter varemærker i en lang række lande, og der kommer hele tiden flere lande til. Der kan i sidste ende spares både tid og penge ved i god tid at have sikret sig, at der er gode muligheder for at få sit varemærke registreret også i andre lande.

Hvordan opnås varemærkebeskyttelse i Danmark?

I Danmark kan opnås varemærkeret enten ved registrering eller ved at tage mærket i brug, men for begge rettigheder gælder princippet om "først i tid, bedst i ret". I princippet er den ret, der opnås ved blot at tage mærket i brug, lige så god som den registrerede ret, men den er sværere at bevise, og er i praksis noget vanskeligere at håndhæve.

For at opretholde en varemærkeret opnået ved brug, er det vigtigt, at mærket anvendes kontinuerligt, hvilket ikke er nødvendigt for de registrerede varemærker.

Desuden er det muligt ved registrering at opnå beskyttelse også for varer og tjenester, som mærket ikke har været anvendt for, mens retten opnået ved ibrugtagning kun gælder de varer og tjenester, som mærket konkret er anvendt for. Endelig kan man, ved at vælge at registrere varemærket, vente op til fem år med at tage mærket i brug, uden at man derved mister sin ret.

Hvordan registreres et varemærke i Danmark?

Danske varemærker registreres hos Patent- og Varemærkestyrelsen, der er den officielle danske myndighed. Når en varemærkeansøgning er indleveret, undersøger Patent- og Varemærkestyrelsen, om det ansøgte varemærke har særpræg, og om det evt. er vildledende eller i øvrigt strider mod gældende lov. Fx er det ikke frit for alle at anvende betegnelserne "bank", "advokat" eller "apotek". Et varemærke skal desuden være egnet til at kunne adskille firmaers produkter fra hinanden.

Derfor må et varemærke ikke beskrive selve varen, og det må heller ikke være blevet en almindelig betegnelse for varen. Patent- og Varemærkestyrelsen udarbejder også en søgningsrapport, hvor varemærker, selskabsnavne og personnavne, der evt. kan være forvekslelige med det ansøgte mærke, nævnes. Denne søgningsrapport er alene vejledende.

Såfremt der ikke umiddelbart er hindringer for mærket, registreres det og registreringen bekendtgøres for at give tredjemand lejlighed til evt. at gøre indsigelse. Nedlægges der ikke indsigelse inden fristens udløb (to måneder), er registreringen endelig. Selvom indsigelsesfristen er udløbet, og mærket således er registreret endeligt, kan tredjemand dog fortsat begære mærket ophævet.

Når først mærket er registreret, er der dog en forholdsvis stor sandsynlighed for, at man ikke krænker andres rettigheder ved at bruge sit varemærke.

Hvordan registreres varemærker i udlandet?

I de fleste lande kan varemærkeret kun opnås gennem registrering - der opnås altså ikke nogen rettigheder ved blot at bruge varemærket: Ingen registrering, ingen ret. På dette punkt adskiller Danmark sig fra de fleste andre lande.

Ønsker man at beskytte sit varemærk i udlandet, er der flere muligheder:
Man kan vælge nationale ansøgninger i de relevante lande, EU-ansøgninger og/eller internationale registreringer via Madrid-Protokollen. Det kan ofte betale sig at kombinere de forskellige muligheder alt afhængig af virksomhedens behov.

Hvad er nationale registreringer?

Nationale ansøgninger indleveres til og behandles af de kompetente myndigheder i hvert enkelt land efter de regler, der er gældende for det pågældende land.

Der er mange lighedspunkter mellem de forskellige landes regler, men også en række forskelle. Vi kender til langt de fleste faldgruber, og vores store internationale kontaktnet hjælper os med at holde os ajour om varemærkeretlige spørgsmål verden over.

Hvad er et EU-varemærke?

EU-varemærket er meget ofte et interessant alternativ til nationale varemærke-registreringer, ikke mindst fordi langt størstedelen af dansk eksport går til de øvrige EU-lande. EU-varemærket er et såkaldt enhedssystem, hvilket betyder at en EU-registrering er gældende for alle medlemsstater i den Europæiske Union. Rent administrativt styres ordningen fra EF-varemærkekontoret (OHIM) i Alicante, Spanien.

Der er store fordele forbundet med EU-systemet:
Gennem blot én registrering opnås beskyttelse for hele Unionens territorium.

Man skal kun forny én registrering. Har man ældre nationale rettigheder i medlemslandene, kan disse rettigheder videreføres i ens EF-registrering (anciennitet). Det er tilstrækkeligt til at opfylde brugspligten for hele EU, at varemærket blot anvendes i ét EU-land.Notering af ændringer i indehavernavn eller overdragelse skal kun noteres ét sted. Endelig er der den fordel, at EU-varemærket automatisk udstrækkes til også at gælde de nye nationer, der bliver optaget i den Europæiske Union.

Hvad er en "International registrering"?

International registrering via Madrid-Protokollen er en fleksibel og billig løsning. For at kunne bruge systemet er det nødvendigt med en dansk varemærkeansøgning eller -registrering. Med denne som basis kan man ansøge om international registrering i de lande, der er tilsluttet systemet ved blot at udpege hvilke lande man er interesseret i. Pt. er mere end 75 lande med, og der kommer hele tiden flere til.

Fordelene ved dette system er:

  • Man opnår beskyttelse i mange lande gennem én samlet ansøgningsprocedure.
  • Fornyelse sker også centralt.
  • Notering af indehaverændringer, overdragelser m.v. sker centralt ét sted.
  • Man har mulighed for senere, efterhånden som der er brug for det, at udvide den internationale registrering med flere lande, eller med flere klasser, vel at mærke såfremt den internationale registrering omfatter disse klasser.

Hvor længe er en varemærkebeskyttelse gyldig?

En dansk varemærkeregistrering er gyldig i 10 år fra registreringsdagen, og kan fornyes i det uendelige med 10 år ad gangen. Man skal dog være opmærksom på reglerne om brugspligt, hvis varemærket er mere end fem år gammelt. Hvis varemærket ikke har været brugt inden for de seneste fem år, kan andre begære registreringen udslettet. Hvis varemærket kun har været brugt for nogle af de varer eller tjenesteydelser, som det er registreret for, kan varemærket kun opretholdes for de varer og tjenesteydelser, som det har været anvendt for.

Det tilrådes derfor, at man gemmer og daterer materiale, der dokumenterer brug af varemærker, herunder fakturakopier, brochurer, annoncer og lignende. Det samme gælder den brug som ens forhandlere eller agenter står for både i Danmark og i udlandet.

Det er også vigtigt, at varemærket bruges i den form det er registreret, da det ellers ikke er sikkert, at brugspligten er opfyldt - medmindre registreringen omfatter et ordmærke, der må bruges som man har lyst. Består det registrerede varemærke af en figur eller et logo, men anvendes det i en anden form, bør man overveje at registrere den nye udformning. Er varemærkeretten baseret på brug i stedet for registrering, ophører retten, når mærket ikke længere bruges.