Privat person idømt bødestraf for udbud og salg af kopivarer. Bødestraffen dog nedsat pga.for lang sagsbehandlingstid.
Den 26. august 2010 idømte Østre Landsret en privatperson T. en bødestraf i medfør af varemærkelovens § 42, stk. 2 jf. § 4, stk.1 nr. 1 og 2 for T.'s udbud og salg af 211 forskellige varemærkebeskyttede effekter. Den studerende T., udbød den 30. oktober 2005 fra en stand i DGI-Byen, kopier af 97 poloshirts af mærket A, 86 T-shirts af mærket B, 27 T-shirts af mærket C og 1 halstørklæde af mærket D.
Den 12. april 2005 afsagde Københavns Byret dom i sagen. Ved Byretten nedlagde anklagemyndigheden påstand om bødestraf og konfiskation af de omhandlede varer. Desuden nedlagde anklagemyndigheden påstand om konfiskation hos T. af 45 poloshirts af mærket E, 68 cardigans og T-shirts af mærket F, 1 tørklæde af mærket H i medfør af Straffelovens §77 a, samt konfiskation af 7.540 kr. i medfør af Straffelovens § 75, stk.1. På vegne af hver deres klienter nedlagde to advokater erstatningspåstand på hhv. 149.000 kr. og 20.536,80 kr. T. påstod frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom. T. protesterede ikke mod konfiskationspåstanden men anerkendte ikke erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.
Byretten fastslog, at der var tale om kopivarer og at T. henset til prisen og varernes kvalitet, vidste eller burde have indset, at der var tale om kopivarer. Retten lagde desuden vægt på, at T. ved en anden lejlighed på en messe den 11. juni 2005 havde foretaget salg af kopivarer, hvilket havde ført til en sigtelse fra politiet.
Københavns Byret idømte på den baggrund T. en bøde på 20.000 kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 14 dage. Normalvis ville der idømmes en markant højere bødestraf i en sag af denne karakter, men Byretten fandt, at anklagemyndighedens uforholdsmæssige lange sagsbehandlingstid af sagen, var en strafnedsættende omstændighed efter Straffelovens § 82, nr. 13. De nedlagte erstatningspåstande udskød retten til civilt søgsmål. T. ankede sagen til Landsretten med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Østre Landsret konkluderede i lighed med Byretten, at der havde været tale om udbud og salg af kopi varer og at T. allerede ved sigtelsen i juni 2005 samt ved en DR-udsendelse var blevet gjort opmærksom på, at de pågældende varer var falske. T. blev derfor fundet skyldig i tiltalen. Landsretten nedsatte Byrettens bødestraf til 10.000 kr. med en forvandlingsstraf af fængsel i 10 dage. Desuden skulle der hos T. konfiskeres 97 poloshirts af mærket A, 86 T-Shirts af mærket B, 27 T-shirts af mærket C og 1 tørklæde af mærket D.
Med hensyn til bødens størrelse lagde Landsretten ligeledes vægt på, at anklagemyndighedens lange sagsbehandlingstid, var en strafnedsættende omstændighed, hvilket anklagemyndigheden ikke havde godtgjort skyldtes T.'s forhold. Landsretten fremhævede i den forbindelse artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonventionens om ret til rettergang inden rimelig tid. For så vidt angik erstatningsspørgsmålet udskød Landsretten ligeledes dette til civilt søgsmål.
Dommen er et interessant eksempel på samspillet mellem Varemærkeloven, Straffeloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i praksis.
