Miljøgodkendelse og VVM
Miljøgodkendelsesprocessen er formet af en række generelle procedureregler samt sektor- og aktivitetsspecifikke regler.
Enhver miljøgodkendelsesproces vil derfor have sit eget særpræg og unikke forløb. I nogle tilfælde er forløbet parallelt med udarbejdelse af VVM redegørelse (miljøkonsekvensvurdering) og sikkerhedsdokumentation i henhold til risikobekendtgørelsen.
Afgørelse af VVM pligt
Reglerne om VVM findes i planloven og VVM bekendtgørelsen.
VVM reglerne har siden indførelsen i 1989 givet anledning til en lang række spørgsmål om, hvornår der består VVM pligt for forskellige typer af virksomheder.
VVM myndighedens — dvs. kommunernes eller de statslige miljøcentres — afgørelse om VVM pligt ender derfor ofte hos Naturklagenævnet, der er klagemyndighed for afgørelser om VVM.
Regler om miljøgodkendelse
Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 samt bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed fastlægger, hvilke oplysninger der skal indgå i en miljøgodkendelsesansøgning samt regler om godkendelsesmyndighedens behandling af ansøgningen.
Miljøgodkendelsesforløbet præges af den type virksomhed, der søges godkendt, men også af godkendelsesansøgningens kvalitet og godkendelsesmyndighedens ressourcer.
Afgørelse om miljøgodkendelse
Godkendelsesmyndighedens behandling af en ansøgning resulterer i en forvaltningsafgørelse om miljøgodkendelse eller afslag herpå.
Miljøgodkendelsen omfatter en række vilkår vedrørende emissioner til luft og vand, støj og lugtforhold samt opbevaring af affald, egenkontrolvilkår mm.
Vilkårene fastsættes ud fra godkendelsesmyndighedens fortolkning af love, bekendtgørelser, vejledninger samt klagenævnspraksis og evt. EF Domstols domme.
Godkendelsesmyndighedens afgørelse kan indbringes for Miljøklagenævnet og domstolene.
