Som tidligere omtalt, indførtes der i 2011 en ny § 39 b i Lægemiddelloven, der gav hjemmel til DNS-blokering af hjemmesider der efter Lægemiddelstyrelsens opfattelse markedsfører ulovlige lægemidler til danske forbrugere.

Bestemmelsen blev dog aldrig den store succes, og allerede nu er bestemmelsen således blevet ophævet igen.

Dette er i medierne og politisk blevet udlagt som, at DNS-blokering af hjemmesider med ulovlige lægemidler nu ikke længere kan lade sig gøre, idet hjemmelen er fjernet.

Dette er dog efter min bedste overbevisning ikke korrekt. Årsagen hertil er, at der allerede inden den nu afskaffede § 39 b var mulighed for gennem et domstolene at gennemtvinge en DNS-blokering af en hjemmeside, der efter Lægemiddelstyrelsens opfattede markedsførte ulovlige lægemidler til danske forbrugere.

Dette skete således den 2. december 2009, hvor netop Lægemiddelstyrelsen fik dom for, at en dansk internetudbyder skulle blokere for adgangen til hjemmesiden www.thermapower.com, som forhandlede ulovlig medicin. Jeg har tidligere omtalt denne dom her.

Er vi med ophævelsen af lægemiddellovens § 39 b vendt tilbage til retsstillingen som den var før denne bestemmelse blev indført, så er intet tilsyneladende forandret.

Men måske er alt ikke uforandret alligevel. Man kunne nemlig gå så vidt som at hævde, at adgangen til at gennemtvinge DNS-blokeringer af hjemmesider der forhandler ulovlige lægemidler er blevet udvidet ved ophævelsen af § 39 b.

Den nu afskaffede § 39 b, stk. 1 lød således:

Stk. 1. Det er ikke tilladt for erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere at formidle adgang til et internetdomæne, hvorfra der i strid med § 7, § 39, stk. 1, eller § 60, stk. 1, forhandles lægemidler til brugerne, jf. dog stk. 2.

Men læser vi bestemmelsen til ende, vil vi se at forbuddet ikke var totalt, idet der var indført en undtagelse i stk. 2:

Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke, hvis internetdomænet er ejet af en tjenesteyder, som er etableret i et land inden for EU eller EØS.

Undtagelsen er således også afskaffet, og idet hovedreglen allerede bestod inden stk. 1 blev indført, så er nettoresultatet altså, at mens processen muligvis er forandret, så er adgangen til DNS-blokering af hjemmesider der forhandler ulovlige lægemidler er blevet udvidet ved afskaffelsen af § 39 b, idet der nu tilsyneladende heller ikke er noget til hinder for at DNS-blokere et internetdomæne der er ejet af en tjenesteyder, som er etableret i et land inden for EU eller EØS.