Med lov nr. 480 af 12. juni 2009 har Folketinget vedtaget en række ændringer til sygedagpengeloven, hvoraf flere er relevante for arbejdsgiveren. Dette gælder særligt de nye krav for sygefraværssamtaler (§ 7a), udarbejdelse af fastholdelsesplan (§ 7b), den såkaldte mulighedserklæring (§ 36a) og arbejdsgivers pligt til kun at udbetale sygedagpenge i opsigelsesperioden (§ 31).
Sygefraværssamtale
I sygedagpengelovens § 7a indføres en pligt for arbejdsgiver til at holde sygefraværssamtale med den sygemeldte medarbejder. Samtalen skal holdes senest 4 uger efter den første sygedag, og skal omhandle hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet.
Samtalen skal som udgangspunkt afholdes personligt. Hvis dette ikke er muligt pga. medarbejderens sygdom eller praktiske omstændigheder, skal samtalen så vidt muligt afholdes telefonisk. Det har dog ikke konsekvenser for medarbejderens dagpengeret, at medarbejderen afviser at deltage i samtalen.
Pligten til at afholde sygefraværssamtaler træder i kraft for medarbejdere, der påbegynder en sygdomsperiode 4. januar 2010 eller senere.
Fastholdelsesplan
Den sygemeldte medarbejder, der ikke kan forventes at vende tilbage til arbejdet inden 8 uger fra første sygedag, kan anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan efter lovens § 7b. Fastholdelsesplanen skal udarbejdes af arbejdsgiver og medarbejder i fællesskab, og den skal beskrive, hvordan medarbejderen hurtigst muligt helt eller delvist kan vende tilbage til arbejdet.
Muligheden for at få udarbejdet en fastholdelsesplan træder i kraft for medarbejdere, der påbegynder en sygdomsperiode 4. januar 2010 eller senere, og den sygemeldte medarbejder kan fremsætte anmodning om udarbejdelse på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet.
Mulighedserklæring
Som noget nyt kan arbejdsgiveren fra den 5. oktober 2009 forlange en såkaldt ”mulighedserklæring” efter lovens § 36a. Mulighedserklæringen erstatter den nuværende ”lægeerklæring om uarbejdsdygtighed”, og kan forlanges af arbejdsgiveren ved kortvarigt, langvarigt eller gentaget sygefravær og på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet.
Mulighedserklæringen er en lægeerklæring, der har til formål at vurdere mulighederne for fastholdelse af medarbejderen, herunder forbedre mulighederne for at medarbejderen helt eller delvist kan vende tilbage til virksomheden.
Lægeerklæringen består af 2 dele. Den første del udfyldes af arbejdsgiver og medarbejder i fællesskab, og heri skal beskrives sygdommens betydning for medarbejderens jobfunktioner, medarbejderens funktionsnedsættelser og eventuelle iværksatte skåneinitiativer. Anden del udfyldes af lægen på baggrund af første del af erklæringen og en samtale med medarbejderen. Lægen skal heri tage stilling til og komme med egne forslag til skåneinitiativer, skønne hvor længe arbejdet skal tilpasses, eller hvor helt eller delvist fravær vurderes for påkrævet. Mulighedserklæringen skal afgives på en af Arbejdsmarkedsstyrelsens godkendt blanket, der betales af arbejdsgiveren.
Arbejdsgiveren skal indkalde medarbejderen til samtalen med en rimeligfrist, hvilket efter lovens bemærkninger antages at udgøre ca. en uge. Samtalen skal som udgangspunkt afholdes personligt, og medarbejderen har pligt til at deltage. Hvis medarbejderen er forhindret fremmøde pga. sygdommen, kan samtalen afholdes telefonisk. Manglende deltagelse i samtalen kan medføre bortfald i retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren.
De nye regler påvirker ikke arbejdsgivers ret til forsat at kræve en skriftlig tro- og loveerklæring efter sygedagpengelovens § 36, stk. 2 eller varighedsattest efter funktionærlovens § 5, stk. 4, ligesom den hidtidige adgang til at kræve lægeerklæring som dokumentation for lovligt forfald ikke påvirkes.
Sygedagpenge ved ansættelsesforholdets ophør
Efter sygedagpengeloves § 31 bortfalder arbejdsgivers pligt til at udbetale sygedagpenge ved ansættelsesforholdets ophør. Tidligere skulle arbejdsgiver udbetale sygedagpenge til medarbejderen 21 dage regnet fra første sygedag, uanset om medarbejderen i perioden var ansat eller fratrådt stillingen. Ændringen vil således medføre, at arbejdsgiver f.eks. i situationer hvor medarbejderen sygemelder sig i opsigelsesperioden, ikke skal betale sygedagpenge udover opsigelsesperioden.
Reglen er gældende i forhold, hvor medarbejderens første sygedag er 6. juli 2009 eller senere.
