Elsektoren og tilsynsmyndighederne
De kollektive elforsyningsvirksomheder er i medfør af elforsyningsloven med tilhørende bekendtgørelser m.v. underkastet en lang række detaljerede og komplicerede regler, hvis efterlevelse påses af Energitilsynet som tilsynsmyndighed med klageadgang til Energiklagenævnet.
Det overordnede formål for tilsynsmyndighedernes arbejde er, som det fremgår af elforsyningslovens formålsbestemmelse, ”at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse”.
Anmeldelsespligt
Til brug for Energitilsynets arbejde er der i elforsyningslovgivningen foreskrevet pligt til anmeldelse af en lang række oplysninger til tilsynet, bl.a. oplysninger om priser, tariffer og betingelser for virksomhedens ydelser samt om grundlaget for fastsættelsen af disse betingelser, herunder leveringsaftalerne.
Energitilsynet har hjemmel til - ud over de oplysninger, som ifølge loven altid skal anmeldes – at kræve sådanne yderligere oplysninger, som tilsynet finder nødvendige for sin sagsbehandling.
Manglende efterlevelse af anmeldelses– eller oplysningspligten eller manglende iagttagelse af de tidsfrister, loven angiver for opfyldelsen heraf, kan medføre straf, typisk i form af bøde.
Energitilsynets kompetence
Energitilsynet kan tage sager op på grundlag af de anmeldte oplysninger, på eget initiativ eller på grundlag af en klage.
Energitilsynets kompetence omfatter bl.a. fastsættelse af indtægtsrammer for net– og transmissionsvirksomheder, kontrol af forsyningspligtvirksomhedernes priser, udstedelse af pålæg om ændring af ulovlige eller urimelige priser og betingelser samt pålæg om ændring af ulovlige, urimelige eller uhensigtsmæssige aftalevilkår.
Energiklagenævnet
Energitilsynets afgørelser kan påklages til Energiklagenævnet, hvis afgørelser i sidste ende kan indbringes for domstolene til prøvelse.
Prisfastsættelse
Priserne for ydelser fra de kollektive elforsyningsvirksomheder fastsættes i henhold til elforsyningsloven under hensyntagen til virksomhedernes nødvendige omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital. Ved ”nødvendige omkostninger” forstås omkostninger, som virksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift.
Prisregulering og priskontrol
Den prisregulering og priskontrol, Energitilsynet udøver, er i sagens natur af central betydning for de kollektive elforsyningsvirksomheder.
I forhold til net– og transmissionsvirksomhederne udøver Energitilsynet prisregulering i form af fastsættelse af indtægtsrammer for den enkelte virksomhed. Fastsættelsen skal ifølge loven ske under hensyntagen til virksomhedens effektiviseringspotentiale.
Over for forsyningspligtvirksomhederne udøver Energitilsynet en priskontrol på baggrund af de prisanmeldelser, som virksomhederne er forpligtede til at foretage kvartalsvis over for tilsynet. De anmeldte priser skal ifølge loven modsvare markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår. Hvis Energitilsynet finder, at de anmeldte priser ikke lever op til de i loven fastsatte kriterier, gives der pålæg om omgående ændring af priserne.
Specialistviden
Prisfastsættelse efter elforsyningsloven er ikke en eksakt videnskab, men kan give anledning til mange komplekse spørgsmål og problemstillinger, hvorom virksomheden og tilsynsmyndigheden ikke altid er enige.
Dette kan bl.a. være tilfældet i relation til de vurderinger, som Energitilsynet foretager vedrørende omfanget af de nødvendige omkostninger, vedrørende markedsprisniveauet og i forhold til virksomhedens effektiviseringspotentiale.
For i sådanne situationer at opnå det for virksomheden mest gunstige resultat kan det være af afgørende betydning at have adgang til specialiseret viden vedrørende ikke alene de elforsyningsretlige forhold, men også de spilleregler, som følger af forvaltningsrettens regler om legalitet, saglighed og lighed m.v., som alle offentlige myndigheder skal leve op til.
Formålet med inddragelsen af en sådan specialistviden er ikke at opstille barrierer for en imødekommende og konstruktiv dialog med tilsynsmyndighederne, men at sikre den bedst mulige varetagelse af virksomhedens økonomiske og ideelle interesser, inden for de af lovgivningen udstukne rammer.
