Vestre Landsret har i UfR.2014.306V, behandlet spørgsmålet om hvorvidt en hovedentreprenør, kunne støtte ret på to entreprisekontrakter indgået af en hos underentreprenøren ansat afdelingsleder.
Forholdet er nærmere, at en underentreprenør, der er et el-firma med 5 ansatte, i juni 2011 blev kontaktet af en hovedentreprenør. Kontakten foregik mellem forskellige byggeledere hos hovedentreprenøren, men alene med den ansatte afdelingsleder hos underentreprenøren.
Baggrunden for henvendelsen fra hovedentreprenøren var, at den af hovedentreprenøren oprindeligt antagne el-installatør på to større entrepriser, var gået konkurs.
Afdelingslederen hos underentreprenøren kendte i forvejen i privat regi, en byggeleder hos hovedentreprenøren, og det var derigennem kontakten blev skabt.
Der blev ikke i forbindelse med ophævelse af den oprindelige el-entreprise, udarbejdet en stadeopgørelse af en uvildig tredjemand.
Underentreprenørens ansatte afdelingsleder indgik herefter skriftlig aftale med hovedentreprenøren, om at udføre timelønsarbejde til sædvanlig timetakst, og at materialer skulle faktureres med en nærmere aftalt avance.
Ca. en uge efter opstart på timelønsarbejdet, blev afdelingslederen kontaktet af hovedentreprenøren, idet man nu ønskede at indgå entreprisekontrakter med underentreprenøren, omkring udførelsen af resten af el-arbejdet på de to entrepriser.
Afdelingslederen drøftede ikke dette med direktør hos underentreprenøren, som var el-firmaets eneste tegningsberettigede. I stedet indledte afdelingslederen omfattende forhandlinger med hovedentreprenørens folk, herunder direktøren, og en række byggeledere.
Hovedentreprenøren repræsenteret ved direktøren, og to byggeledere afholdt endog et møde med underentreprenørens afdelingsleder hos afdelingslederen privat.
To dage senere klokken 21.45 om aftenen, den 29. juni 2011, underskrev og fremsendte afdelingslederen to entreprisekontrakter til hovedentreprenøren. Hovedentreprenøren tiltrådte herefter disse.
Underentreprisekontrakterne havde sammenlagt en værdi, der var større end årsomsætningen for underentreprenøren.
Den tegningsberettigede direktør havde ifølge vidneforklaring fra såvel denne selv, som den ansatte afdelingsleder, hverken kendskab til forhandlingerne eller indgåelse af kontrakterne, og det var ikke under sagen dokumenteret, at hovedentreprenøren på noget tidspunkt i forløbet, havde haft kontakt med den tegningsberettigede direktør.
Arbejdet på pladsen fortsatte i den næste uges tid.
Den 6. juli 2011 blev den tegningsberettigede direktør for underentreprenøren, kontaktet af en direktør hos hovedentreprenøren, og sagen kom for en dag.
Underentreprenørens direktør, fastholdt at der var udført arbejde i regning på timelønsbasis, og fakturerede herfor.
Hovedentreprenøren fastholdt heroverfor, at der var indgået to gyldige underentreprisekontrakter, som skulle overholdes, idet underentreprenøren i modsat fald ville blive mødt med et erstatningskrav for brud på kontrakterne.
Da parterne ikke kunne finde en løsning i sagen, udtog underentreprenøren stævning ved byretten den 11. oktober 2011, til betaling af de udstedte fakturaer for regningsarbejde.
Hovedentreprenøren protesterede mod at sagen var anlagt ved byretten, og krævede sagen afvist idet sagen som følge af entreprisekontrakternes voldgiftsklausul, alene kunne føres ved voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.
Dette spørgsmål blev udskilt til særskilt behandling ved retten, hvor sagen blev hovedforhandlet den 10. januar 2013.
Under sagen gjorde underentreprenøren særligt gældende, at kontrakterne ikke var underskrevet af en tegningsberettiget person, at kontrakternes værdi var usædvanligt store for underentreprenøren, at hovedentreprenøren var i ond tro dels som følge af mødet privat hos afdelingslederen, samt at hovedentreprenøren kendte underentreprenørens størrelse – som følge af forbindelsen mellem afdelingslederen og byggelederen hos hovedentreprenøren, og at det burde stå hovedentreprenøren klart, at underentreprenøren i alle tilfælde ikke ville indgå fastpriskontrakter, når der ikke var udarbejdet en opgørelse over omfanget af den tidligere el-entreprenørs arbejde.
Hovedentreprenøren gjorde omvendt gældende, at afdelingslederen havde et omfattende kendskab til sagen, at han fremstod kompetent og tog relevante forbehold, og at hovedentreprenøren ikke havde pligt til at sætte sig ind i hvilken størrelse underentreprenøren havde, eller betydningen af kontrakternes værdi for underentreprenøren.
Byretten gav underentreprenøren medhold i henhold de ovennævnte anbringender, og afviste således gyldigheden af de to entreprisekontrakter.
Sagen blev herefter kæret af hovedentreprenøren til Vestre Landsret, hvor sagen blev hovedforhandlet den 23. september 2013.
Vestre Landsret afsagde mandag den 21. oktober 2013 kendelse, hvorefter der blev givet underentreprenøren endelig medhold i denne formalitetsproces, med henvisning til de af byretten anførte grunde, samt til at der var tale om overtagelse af entreprisekontrakter, som der ikke var lavet uvildige stadeopgørelser på, hvorfor entrepriserne indeholdt betydelige usikkerheder og dermed økonomiske risici.
(En dommer dissenterede med henvisning til de af hovedentreprenøren fremførte anbringender i byretten).
---o0o---
Jeg bemærker særligt, at Vestre Landsret med nærværende kendelse, på et generelt plan slår to streger under vigtigheden af, at hovedentreprenørerne altid gør deres forarbejde ordentligt, inden kontraktindgåelse – også selvom tingene brænder på, f.eks. i forbindelse med en underentreprenørs konkurs.
Det betyder at hovedentreprenøren altid bør tjekke tegningsudskrift, som kan trækkes på erhvervsstyrelsens hjemmeside. Det er samtidig min anbefaling, at man som hovedentreprenør altid kontakter en tegningsberettiget, og sikrer sig at denne som det mindste samtykker i at en ansat afdelingsleder/byggeleder forestår forhandlinger og tiltrædelse af entreprisekontrakter, samt at tegningsberettigede løbende orienteres cc. pr. mail vedrørende status på forhandlinger og kontraktindgåelse.
For underentreprenørerne er det omvendt vigtigt, altid skriftligt at indskærpe overfor ansatte afdelingsledere og byggeledere, at de ikke har fuldmagt til at tiltræde kontrakter, samt i videst muligt omfang at kommunikere sådan information ud til medkontrahenter. Det kan være i standardbetingelser, på hjemmeside mv., samt naturligvis konkret overfor den enkelte medkontrahent.
I modsat fald løber man som underentreprenør den risiko, at der bliver statueret, at virksomheden som følge af manglende agtpågivenhed fra ledelsens side, anses som bundet af ikke-tegningsberettigede ansattes aftaler.
