Folketinget vedtog den 29. april 2014 regler, der træder i kraft den 1. juli 2014, om totaløkonomiske, rentable energiforbedringer og aftalt grøn byfornyelse i lejeboliger.

Formålet med de nye regler er, at det skulle blive lettere og mere attraktivt for udlejere og lejere at gennemføre energibesparende foranstaltninger.

Hidtil har en udlejer, der afholdt udgifter til energibesparende foranstaltninger, alene kunnet få en beregnet forbedringsforhøjelse svarende til den aftalte udgift med fradrag af sparet fremtidig vedligeholdelse.

Efter de nye regler kan udlejer nu få en lejeforhøjelse af hele den afholdte udgift, dog maksimalt det beløb, som lejeren sparer, således at lejerens udgifter ikke forøges.

Der er i loven ikke fastsat nærmere regler for, hvorledes gennemførelsen, dokumentationen eller beregningen af forhøjelsen skal ske, men det har man overladt til ministeren for by-, bolig- og landdistrikter at udforme nærmere regler om.

Stramning af reglerne for § 5 stk. 2 lejemål

I ejendomme, hvor lejen beregnes i henhold til den omkostningsbestemte husleje, har det været muligt gennemgribende at modernisere en enkelt lejlighed, således at lejen herefter kunne fastsættes til markeds-lejen, et såkaldt § 5 stk. 2 lejemål, hvor lejen ofte er væsentligt højere end den omkostningsbestemte leje.

Efter den 1. juli 2014 vil dette fortsat kunne ske, men det forudsætter, at hele ejendommen er energimærket med minimum energimærke D.

Opfylder en ejendom ikke dette krav, og ønsker en ejer uanset dette at omdanne et lejemål, skal ejeren enten energirenovere hele ejendommen, så den opfylder kravene til energimærke D, eller dokumentere, at der er foretaget energiforbedringer inden for en periode på to år for et samlet beløb på kr. 400,00 pr. m2 bruttoetageareal for hele ejendommen.

De nye regler gælder dog ikke for § 5 stk. 2 lejemål, der er etableret inden den 1. juli 2014.

Aftalt grøn byfornyelse

De nye regler giver også mulighed for, at der kan indgås aftale mellem ejere, lejere og energiselskaber om, at sidstnævnte giver tilskud til gennemførelse af en energirenovering af ejendommen.

Samtidig vil kommunerne også kunne give en indslusningsstøtte, således at der sker en nedsættelse af en lejeforhøjelse som følge af de energibesparende arbejder.

Der er knyttet mange formkrav til indgåelse af en aftale om grøn byfornyelse, bl.a. at der skal være en forhåndsgodkendelse af forhøjelsens størrelse fra huslejenævnet og en erklæring fra et certificeret energi-mærkningsfirma om de energimæssige konsekvenser af aftalen. Det er dog ikke nødvendigt, at alle lejere tilslutter sig en sådan aftale om grøn byfornyelse, idet det er nok, at et flertal af lejerne gør dette, eller at aftalen tiltrædes af lejernes beboerrepræsentanter.

Der vil ifølge bemærkninger til lovforslaget blive udarbejdet vejledninger til brug for såvel ejere som lejere, men dette materiale foreligger endnu ikke.

Lejers egen udførelse af forbedringsarbejder

Siden 1994 har en lejer kunnet foretaget rimelige og hensigtsmæssige forbedringer i det lejede for maks. kr. 44.327,00 og ved fraflytning få dette beløb tilbagebetalt med fradrag af en afskrivning på 10 % pr. år, første gang to år efter at forbedringen er taget i brug.

Dette beløb er nu blevet forhøjet til kr. 120.410,00.

Inden arbejdet udføres, skal lejer underrette udlejer, der herefter har seks uger til at gøre indsigelse, hvis der er tale om uhensigtsmæssige arbejder, f.eks. særligt luksusprægede eller særligt energiforbrugende arbejder.

En eventuel tvist mellem lejer og udlejer om lejers forbedringsarbejder og størrelsen heraf afgøres i første omgang af huslejenævnet.

Forbedrer en lejer således f.eks. køkken og bad for kr. 120.000,00 og fraflytter lejligheden efter fem år, vil lejeren skulle modtage kr. 84.000,00 fra udlejer som refusion af de afholdte udgifter, men fraflytter lejeren efter 12 år, får lejeren ingen refusion.