Det er ofte diskuteret hvor langt bestyrelsesansvaret går i en forening. eller selvejende institution.

Hvis man på lovlig vis har etableret en selvejende institution, følger det af dansk ret at selvstændige juridiske personer (personer, Aps., A/S, Kommanditselskab, A.m.b.a., fond, selvejende institution, stiftelse, foreninger m.m.), hæfter med alt hvad sådanne måtte eje og have.

Det følger også af dansk ret, at det er det eneste der hæftes med. Derfor kan en kreditor ikke forvente at bestyrelsen eller andre tillige hæfter for gælden.

En bestyrelse kan hæfte for gælden, uanset af hvilken art denne måtte være, såfremt man særskilt har forpligtet sig hertil, f.eks. ved skriftligt at kautionere for denne, eller ved som bestyrelsesmedlem at have haft en ansvarspådragende adfærd, dvs. at være erstatningsansvarlig for en retsstridig, tabsforvoldende handling, der kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom.

Traditionelt, skal der meget til før der er ansvars gennembrud, og bestyrelsen hæfter kommer til at hæfte  for gælden. Hel almindelig beslutninger, også selvom disse måtte fejlagtige, giver ikke særskilt ansvar.

Et godt eksempel herpå, er nedenstående nye højesteretsdom, hvorefter der ikke var ansvar for en bestyrelse, der vidste at en foreningen ikke ville kunne betale sagsomkostninger man måtte blive idømt, såfremt man tabte en sag, hvilket man gjorde.

Den vindende parts advokat anlagde sag mod to bestyrelsesmedlemmer og sagde at de selv måtte betale sagsomkostninger af egen lomme, da det var uagtsomt af dem at anlægge en sag, og senere anke denne, når de vidste de ikke kunne betale bare sagsomkostninger, hvis de tabte.

Højesteret afgjorde spørgsmålet, og sagde, at de to bestyrelsesmedlemmer ikke havde gjort noget forkert, da de blot havde lyttet til deres advokats anbefaling. at følge en sådan faglig anbefaling ansås ikke for en forsætlig, eller uagtsom fejl.

Her er dommen, således som den i Danske advokaters inkasso skrift er gengivet.

Sagsomkostninger - Ikke erstatningsansvar for formand og medlem af bestyrelsen i en grundejerforening, der havde tabt en civil sag og ikke kunne betale sagsomkostninger til modparten
Grundejerforeningen G havde i byret og landsret tabt en sag anlagt mod kommunen K og var idømt sagsomkostninger til K. Da G ikke betalte, anlagde K sag mod G's bestyrelsesformand A og et bestyrelsesmedlem, B, om erstatning. Byret og landsret frifandt A og B for at betale omkostningerne for byretten, men dømte dem til betaling af sagsomkostningerne på 80.000 kr. for landsretten, og sagen for Højesteret drejede sig om dette beløb. Højesteret udtalte, at et medlem af bestyrelsen i en grundejerforening kan blive erstatningsansvarlig for en retsstridig, tabsforvoldende handling, der kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. Hvis en sådan bestyrelse, der ikke udgør en professionel organisation, handler ud fra et rimeligt beslutningsgrundlag, vil fejlskøn som udgangspunkt ikke være ansvarspådragende for bestyrelsens medlemmer. G's advokat havde anbefalet anke af byrettens dom og havde tilkendegivet, at der var overvejende sandsynlighed for at vinde under anken, ligesom han havde oplyst, at omkostningsafgørelsen var klart i strid med praksis. A og B måtte ved beslutningen om anke forvente, at G ikke ville være i stand til at dække sagsomkostningerne, hvis byrettens dom blev stadfæstet og foreningen pålagt at betale yderligere sagsomkostninger for landsretten, således som det skete. Højesteret fandt imidlertid, at de uanset dette forhold ikke handlede ansvarspådragende ved på G's vegne at træffe beslutning om anke som anbefalet af advokaten. De havde heller ikke efter iværksættelsen af anken handlet ansvarspådragende ved at undlade at sikre, at G kunne betale sagsomkostninger til modparterne. A og B blev derfor frifundet. Landsretten var nået til et andet resultat.