Noget af det som alle kapitalejere er interesseret i er udbytte, men hvornår må et selskab egentlig udlodde udbytte? Her er en kort vejledning til hvornår og hvordan et selskab må udlodde udbytte.

Der findes to former for udbytte. Der er det ordinære udbytte og det ekstra ordinære udbytte.

  • Ordinært udbytte

Beslutningen om udlodning af ordinært udbytte træffes på den ordinære generalforsamling som følger umiddelbart efter selskabet har aflagt årsregnskab. Forslaget om udlodning af ubytte skal komme fra enten ejerne eller selskabets ledelse.

Til udbetaling af ordinært udbytte kan man kun anvende frie reserver.

  • Ekstraordinært udbytte

Beslutningen om udlodning af ekstraordinært udbytte træffes på en ekstraordinær generalforsamling. Selskabet skal dog have aflagt mindst et årsregnskab.

Til udbetaling af ekstraordinært udbytte kan der anvendes ente frie reserver eller overskud fra det indeværende regnskabsår.

Det gælder for begge former for udlodning, at reserverne samt overskuddet ikke må være bundet i henhold til lov eller vedtægter. Ligeledes gælder det, at hvis udbytte består i andet end kontanter, så skal der foreligge en vurderingsberetning fra en revisor.

Hvem er ansvarlig?

Det er altid selskabets ledelse der bærer ansvaret for om udbetalingen af udbytte kan anses for værende forsvarligt og dermed ikke er til skade for selskabet eller dets kreditorer.