En medarbejder kan bortvises, hvis han eller hun udebliver fra arbejdet uden lovlig grund. Det kræver normalt, at arbejdsgiveren tidligere har givet en advarsel, og at den ansatte på trods af advarslen ikke møder op eller fortsætter med at møde for sent.

Både Østre og Vestre Landsret har i februar 2015 afsagt domme, hvor man godkender bortvisning af en medarbejder.

Sagen i Vestre Landsret drejede sig om en IT-supporter, som i henhold til ansættelseskontrakten skulle møde kl. 8. Efter ca. ½ års ansættelse blev det på et personalemøde aftalt mellem de ansatte og ledelsen, at supporterne på de dage, hvor de havde morgenvagt, skulle møde kl. 7.45 for at få gjort klar til dagens vagt.

Vores IT-supporter havde 8 morgenvagter i løbet af ca. 2 måneder. På de 7 af dem mødte han ind lige før kl. 8 eller efter kl. 8. Ledelsen påtalte, at han skulle møde kl. 7.45; hvis han igen kom for sent, ville han blive bortvist. Supporteren forbedrede sig ikke, og han blev bortvist 14 dage senere.

IT-supporteren anlagde sag om uberettiget bortvisning og krævede en erstatning på 100.000 kr. Som nævnt godkendte Vestre Landsret bortvisningen, da arbejdsgiveren havde haft ret til at fastsætte mødetidspunktet som sket, da udeblivelserne ikke kunne anses for bagatelagtige, og da de opgaver, som IT-supporteren skulle løse inden kl. 8, ikke var blevet løst.

Arbejdsgiveren måtte dog betale en bøde på 1.000 kr., fordi ansættelsesbeviset ikke var blevet ændret i forbindelse med den ændrede mødetid.

Sagen i Østre Landsret drejede sig om en medarbejder, som var sygemeldt i 6 uger. Herefter skrev lægen i en attest, at medarbejderen ikke længere var syg og godt kunne møde på arbejde. 5 dage senere var medarbejderen stadig ikke dukket op på arbejdspladsen. Arbejdsgiveren sendte derfor et pålæg til hende om, at hun skulle møde op eller oplyse lovlig forfaldsgrund, idet hun ellers ville blive bortvist. 2 dage senere havde arbejdspladsen hverken set eller hørt noget til hende. Arbejdsgiveren sendte derfor et nyt brev til hende, hvor hun blev bortvist.

Medarbejderen kontaktede herefter sin fagforening, som anlagde sag om uberettiget bortvisning. Det blev oplyst, at hun den dag, hvor hun modtog pålægget om at møde, havde været til sin samlevers begravelse.

Østre Landsret godkendte som nævnt bortvisningen med den begrundelse, at hun blot var udeblevet uden at kontakte arbejdspladsen om sin situation. Dette var en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Det er selvfølgelig ikke til at spå om, hvad udfaldet var blevet, hvis hun havde kontaktet arbejdspladsen og fortalt om samleverens død og begravelse. Men det er vel nærliggende, at arbejdsgiveren ikke med den viden ville have bortvist hende, men have accepteret, at hun ikke mødte. Hvis man har en god grund til at blive væk, er man nødt til at fortælle det. Ellers bliver der ikke taget hensyn til det!