Sagen:
Klienterne købte i 2003 et nyopført hus i Holbæk. Efter 1 1/2 år konstateredes revnedannelse i vægge i huset. Revnerne voksede i størrelse og antal med tiden, og i 2011 at der var mere end 200 revner af mere eller mere alvorlig karakter, således at huset kunne være farligt at opholde sig i under en storm, og at udbedringen ville koste mere end 1 mio. kr.

Inden klienterne nåede at få rejst krav, var det selskab, der havde ladet huset opføre gået konkurs. Direktøren blev sagsøgt personligt. Entreprenørfirmaet der havde været totalentreprenør blev også sagsøgt, men under sagen gik også dette selskab konkurs. Dette selskabs direktør var "skyggedirektørens" bror. Anparterne ejede af "skyggedirektørens" hustru. Det fremstod dog under sagen, at det var "skyggedirektøren" de var den eneste med byggeteknisk indsigt og han var den, der på egen hånd havde truffet alle større beslutninger i selskabet. Da selskabet gik konkurs, blev også han derfor indstævnt.

Syn og skøn viste, at manglerne skyldes ukorrekt opførelse og afstivning af tagkonstruktion, der derfor over tid havde ført til revnedannelserne. Trods kommunens krav i byggetilladelse var huset blevet opført uden ingeniørberegninger, ligesom huset undervejs var blevet ændret fra et hus med lette indervægge til gasbetonvægge uden orientering af kommunen og uden der blev lavet beregninger for de statiske konsekvenser heraf.

Byretten frifandt bygherreselskabets direktør, da han ikke kunne anses for ansvarlig for at huset var opført uden beregninger og for, at en væsentlig konstruktiv ændring blev gennemført uden ny byggeansøgning eller ingeniørprojekt. Entreprenørselskabets direktør blev anset for ansvarlig, men kravet mod ham var forældet.

Sagen blev anket. Landsretten kom til samme resultat som byretten for så vidt angår direktøren i bygherreselskabet. Det blev anført, at han med rette havde overladt byggeriet til entreprenørselskabet. Skyggedirektøren i entreprenørselskabet blev med den begrundelse, at han var selskabets reelle beslutningstager, ansvarlig for at have ladet ejendommen opføre uden ingeniørberegninger i strid med kommunens krav, herunder for at have medvirket til beslutningen om at ændre ved ejendommens væsentlige konstruktioner uden konsekvensanalyser og ny byggeansøgning. Kravet var ikke forældet, da han undervejs var blevet varslet om at retssag mod ham ville blive indledt, hvis entreprenørselskabet måtte vise sig ikke at kunne betale, jfr. forældelseslovens § 22, stk. 1.