Det hænder relativt ofte, at en kunde har indgået aftale med arkitekt om et projekt, som af en eller anden grund standses uden at projektet udføres.

Ikke så sjældent vil kunden måske et par år senere genoptage projektet og spørgsmålet opstår da, om kunden så kan anvende materialet fra den første arkitekt.

Typisk vil der foreligge en ”Aftale om rådgivning og bistand” mellem arkitekten og kunden, som benyttes sammen med ”Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand, ABR 89”.

Aftale om rådgivning og bistand vil indeholde blandt andet en definition af opgavens omfang, en specifikation af rådgiverens og kundens ydelser samt angive honorar satser og rammer.

ABR 89 udgør et fælles grundlag for teknisk rådgivning og bistand inden for bygge- og anlægsområdet og fastlægger de principper, som skal lægges til grund ved en given opgave.

Det følger af ABR 89, afsnit 4.1., at kunden er berettiget til at anvende det materiale, som er udarbejdet af arkitekten for opgavens løsning, og at arkitekten har alle rettigheder over sine ideer og det materiale, han har udarbejdet. Denne bestemmelse sigter dog først og fremmest til den situation, at arbejdet udføres.

Det følger ikke klart af reglerne i ABR 89, i hvilket omfang en kunde i forbindelse med en genoptagelse og færdiggørelse af projektet kan genanvende den første arkitekts tegninger og udbudsmateriale, når arbejdet tidligere blev standset.

Foranlediget af en konkret sag herom, har vi forelagt dette spørgsmål for Akademisk Arkitektforenings Rets- og Responsumudvalg.

Udvalget har udtalt, at når tegninger og udbudsmateriale tidligere har været udarbejdet uden at projektet er gennemført, da må arbejdet anses for at være standset. Arkitekten, der har udført det første arbejde, har – uanset hvad der sker fremadrettet – ophavsretten. (Dette følger som nævnt også af ABR 89, afsnit 4.1.).

Forudsat at kunden har betalt den første arkitekts faktuarer, er kunden ifølge Arkitektforeningens Rets- og Responsumudvalg berettiget til at anvende det materiale, som arkitekten har udarbejdet, ligesom kunden  kan indgå aftale med en ny arkitekt til fuldførelsen af projektet. Der findes støtte for dette resultat i ABR afsnit 7.2.3.

Udvalget anbefaler dog, at kunden - for at undgå problemer fremadrettet i forhold til den første arkitekt - kontakter denne og aftaler, at den første arkitekt ikke er ansvarlig for projektet fremadrettet samt at kunden ikke vil anvende den første arkitekts navn i forbindelse med materialets fortsatte anvendelse, jfr. ABR 89 afsnit 7.2.4.

Vær i øvrigt opmærksom  på ”Vedtægt for Arkitekters Virke”, der gælder for medlemmer af Akademisk Arkitektforening (arkitekter MAA). Af disse vedtægters § 4 følger:

”Arkitekten skal i sit virke udvise god kollegial adfærd. Hvis en arkitekt ved overdragelse af en opgave fra en opgavestiller har grund til at tro, at samme opgave tidligere er overdraget til en kollega, bør arkitekten orientere sin kollega”.

Svaret på det indledende spørgsmål er derfor et ”Ja”, men som altid i juraens verden er svaret ikke ganske entydigt.