I sag C-161/13, Idrodinamica Spurgo Velux srl, skulle EU-Domstolen tage stilling til fortolkningen af reglerne om standstill-frister i forbindelse med indbringelse af klager over udbudsprocedurer. I sagen havde ordregiver (der var omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet) modtaget tilbud fra 3 forskellige virksomhedssammenslutninger. Ordregiver tildelte kontrakten til den virksomhedssammenslutning, der havde afgivet det bedste tilbud. Efter tildelingen - men inden kontrakten blev underskrevet - meddelte den vindende virksomhedssammenslutning ordregiver, at en af de deltagende virksomheder var udtrådt af sammenslutningen. Virksomhedssammenslutningen præciserede samtidig, at den havde til hensigt alligevel at gennemføre kontrakten med de tilbageværende medlemmer, der så sig i stand til at opfylde de stillede tekniske og økonomiske krav. Ordregiver accepterede herefter den nævnte udtræden og fastholdt tildelingen af kontrakten.
Der var i italiensk lovgivning en regel, hvorefter en sag skulle anlægges inden udløbet af en præklusionsfrist på 30 dage regnet fra tidspunktet for meddelelsen af beslutningen om tildeling af kontrakten. I sagen var forholdet dog det, at de omstændigheder, der kunne give anledning til en klage (ændringen af sammensætningen af den vindende virksomhedssammenslutning), først indtraf efter tildelingen var sket og meddelelsen om tildelingen var sket. Spørgsmålet var således, om den pågældende præklusionsfrist var gældende, uanset om der opstod nye klageværdige forhold, efter tildelingen var sket. Den forelæggende ret spurgte således, om de relevante bestemmelser i direktiv 92/13 skulle fortolkes således, at fristen for indgivelse af klage skulle regnes fra den dato, hvor klageren har fået kendskab eller ved iagttagelse af behørig omhu burde have fået kendskab til den pågældende tilsidesættelse af udbudsreglerne.
Domstolen udtalte med henvisning til en tidligere sag C-406/08, Uniplex, at en effektiv mulighed for at indgive klage til prøvelse af en eventuel tilsidesættelse af udbudsreglerne kun opfyldes, hvis de frister, der er pålagt for at indgive disse klager, først begynder at løbe fra den dato, hvor sagsøgeren havde kendskab eller burde have haft kendskab til den angivelige tilsidesættelse af nævnte bestemmelser (præmis 37).
Domstolen konkluderede, at fristen for indgivelse af klage med påstand om annullation af en beslutning om tildeling af en kontrakt skal begynde at løbe på ny, når ordregiver har truffet en ny beslutning efter denne tildeling, men før undertegnelsen af kontrakten, som kan have betydning for lovligheden af beslutningen om tildeling. Denne frist begynder at løbe fra den dato, hvor tilbudsgiverne meddeles den senere beslutning, eller i mangel heraf fra den dato, hvor de sidstnævnte har fået kendskab hertil. Derudover udtalte Domstolen om uregelmæssigheder, der er begået inden tildelingen er sket, at i disse tilfælde er den frist, der er fastsat i national lovgivning gældende, medmindre national ret indeholder en udtrykkelig bestemmelse, der sikrer en længere frist i overensstemmelse med EU-retten.
Domstolen sondrer tydeligt mellem på den ene side potentielle overtrædelser begået inden tildelingsbeslutningen og på den anden side overtrædelser begået efter tildelingsbeslutningen. Logikken er den, at alle overtrædelser som begås inden eller som en del af tildelingsbeslutningen er forhold, som vil være tilbudsgivere/ansøgere bekendt - hvis ikke på andre måder så som en del af de meddelelser der gives efter tildelingen af kontrakten. De forhold, som ikke nødvendigvis når dagens lys undervejs i udbudsprocessen, men som kommer frem senere, vil efter denne opdeling ikke give mulighed for at anlægge sag uden for den frist, der er fastsat i national lovgivning.