Etik: Bestikkelse og aftalt spil skader sportens image i lige så høj grad som doping og vold. Historier om spillere, der taber med vilje og internationale bestikkelsessager har fulgt topsporten de seneste år. En række mistanker i flere sportsgrene trækker et trist spor efter sig og truer med at gøre varig skade.

Der er mange historier om snyd i sport. Nogle dokumenteres, mens mange forbliver ved mistanken. Motiverne for snyd er både sportslige og økonomiske. Det er en kendsgerning, at der inden for visse sportsgrene er store penge på spil i forbindelse med sportslig succes. For eksempel ved oprykning til en bedre liga eller kvalifikation til slutrunder eller andre konkurrencer. Det er samtidig muligt at vinde mange penge hos bookmakere, hvis man ligger inde med en særlig viden om udfaldet af en bestemt  kamp eller turnering.

 

Matchfixing - eksempler fra hverdagen

I 2004 begyndte den største bestikkelsesskandale i moderne international fodbold. I Italien blev Serie A-holdet Genoa tvangsnedrykket på grund af en bestikkelsessag i forbindelse med klubbens oprykning til den bedste række. Året efter blev søgelyset og mistanken om bestikkelse rettet mod en række embedsmænd i italiensk fodbold og flere højt profilerede klubber. Juventus blev som konsekvens tvangsnedrykket og flere andre hold, herunder AC Milan og Fiorentina, startede sæsonen med minus-point.

Også i badminton har der i flere år været rygter om snyd. Kinesiske badmintonspillere skulle angiveligt indgå aftaler, når  kineserne mødes indbyrdes. Formålet skulle være, at atleterne kunne spare kræfter under en turnering eller arrangere udfaldet alt efter, hvem der har de bedste chancer mod senere modstandere. Det har også været fremme, at kvalifikation til for eksempel de Olympiske Lege skulle spille en rolle. I foråret 2009 blev den tyske håndboldklub THW Kiel centrum for en korruptionsskandale i verdens bedste håndbold-liga. THW Kiel beskyldes for at have bestukket dommere gennem mange år, og sagen undersøges nu af statsanklageren. Bestikkelsen skulle blandt andet have resulteret i, at THW Kiel vandt finalen i Champions League i 2007 over rivalerne fra SG Flensburg-Handewitt. Disse eksempler står desværre ikke alene. De seneste år har budt på mange mistanker og historier om snyd i andre idrætsgrene, for eksempel tennis, ishockey og cricket. Pressen spiller en stor rolle i formidlingen af historierne, og i mange tilfælde forbliver historierne ved mistanken. Men selv en mistanke skader sporten og i særdeleshed forholdet til sponsorer, fans, publikum og medierne.

 

Alle har et ansvar

Golfsporten er et eksempel på et spil, hvor det kan være let at snyde, da spilleren er sin egen dommer. Golf har en veludviklet kultur med selvjustits i højsædet og med et klart etisk regelsæt. Alle spillere gennemgår et indledende uddannelsesforløb med indsigt i sanktionerne ved snyd. Sanktionerne er både sportslige og moralske – alt fra diskvalifikation til et stempel som snyder. Dette afholder mange fra fristelsen, og har begrænset lysten og muligheden for at snyde. Der findes flere eksempler på spillere, der har idømt sig selv en straf, der endte med at koste dem

sejren – og dermed en stor præmiecheck. Danske Spil og Dansk Boldspil Union gennemførte sidste år en spørgeskemaundersøgelse blandt spillerne. Undersøgelsen konkluderede, at 15 % kender til aftalt spil, mens 6 % kender til konkrete spillere, der har modtaget betaling for en ulovlig

adfærd. Bookmaking er en velkendt vej til hvidvaskning af penge. Bookmakere overvåger derfor spillene og underretter forbund og myndigheder, hvis de oplever mistænkeligt mange spil eller høje indsatser. De nationale forbund og internationale organisationer har – sammen med atleterne - et meget stort ansvar for, hvad der kan og vil blive accepteret. Moral i egne rækker er formentlig nøglen til løsningen. Holdningen til at snyd ikke tolereres skal skinne igennem over for hele organisationen og over for omverdenen.

 

Klare holdninger

Det er nødvendigt, at forbund og organisationer har en klar holdning og et klart regelsæt, der tager stilling til hvordan snyd og matchfixing sanktioneres. Det er også nødvendigt at ”opdrage” og uddanne atleter og ledere, så de er indforstået med - og klart signalerer - at snyd ikke er acceptabelt. Samtidig skal turneringsreglementer tilpasses løbende, så de huller, der motiverer til snyd, lukkes. Kvaliteten af den interne undersøgelse, for eksempel i disciplinær- og appeludvalg, skal sikres og offentliggøres med klare budskaber om nul-tolerance over for snyd. Konsekvent og entydig praksis vedrørende sanktioner kan sikre tryghed om sportens holdning. For at omverdenen – og især sponsorer, fans og medier – skal bevare tilliden til sporten, må alle distancere sig fra snyd og mistanker om snyd. Sportens troværdighed er afgørende for de mange hårdtarbejdende atleter, der hver dag slider til træning og i konkurrence.