Klubber, trænere og atleter indgår et væld af forskellige aftaler i den danske elitesportsverden. Fælles for aftalerne er god vilje, men der opstår også misforståelser, som blandt andet skyldes manglende kendskab til lovgivningen. Konsekvensen er ofte, at både forbund, klubber og atleter risikerer at bringe hinanden i uføre.

 

HVILKEN SLAGS SPILLERKONTRAKT SKAL INDGÅS?

Spillere tilknyttet en klub kan enten være almindelige lønmodtagere eller spillere med en løsere tilknytning til klubben. En lønmodtager er omfattet af ferieloven og andre beskyttelseslove, og klubben er i disse tilfælde forpligtet til at udbetale lønnen som A-indkomst. Hvorvidt der er tale om et lønmodtagerforhold er altid en konkret vurdering, der afhænger af parternes forpligtelser over for hinanden. Det kan for eksempel være en spiller i en badmintonklub, der er underlagt klubbens instruktioner, som skal træne fast i klubben og som skal stille op til et nærmere antal kampe og arrangementer i øvrigt. Spillere, der ikke er lønmodtagere, modtager som regel betaling som honorar. Honoraraftaler er karakteriseret ved, at der ikke er nogen nærmere løbende, gensidige forpligtelser, og at spilleren ikke er underlagt instruktioner fra klubben. Det kunne være en spillers modtagelse af et årligt honorar fra en klub, der betales for, at spilleren er medlem i den pågældende klub. Honorarer udbetales som B-indkomst, hvor spilleren selv skal medtage beløbet på årsopgørelsen.

 

ER DET OP TIL SPILLEREN AT BETALE SKAT?

Når en klub udbetaler løn, dvs. A-indkomst, er klubben forpligtet til at indeholde skatten. Det gælder for løn, men også en lang række personalegoder, for eksempel fri bil og fri telefon. Hvis klubben udbetaler løn i et ansættelsesforhold, skal klubben altså fratrække skatten inden udbetaling og afregne til SKAT. I sidste ende er det dog spillerens ansvar, at der betales skat af al skattepligtig indtægt, men klubben kan også risikere at hæfte for skatten, hvis spilleren ikke betaler skat.

 

KAN LØNNEN UDBETALES SKATTEFRIT?

Vi bliver ofte spurgt, om spilleren kan modtage betaling skattefrit, som for eksempel diæter, omkostningsgodtgørelse eller i naturalier. Der findes et begrænset antal muligheder for skattefri betaling af denne type, men som hovedregel skal der betales skat, når der er tale om løn eller honorarer i øvrigt.

 

ER DET LOVLIGT AT UDBETALE SKATTEFRI KØRSELSGODTGØRELSE I STEDET FOR LØN?

En arbejdsgiver kan i 2009 godtgøre de ansatte med 3,56 kr. pr. kilometer (op til20.000 kmpr. år) for erhvervsmæssig transport. Aftaler om, at en ansat, i stedet for løn, modtager skattefri kørselsgodtgørelse (for eksempel 50.000 kr. om året) er ikke lovlige. Transporten skal være reel og foretaget i arbejdsgiverens tjeneste, ligesom der skal laves nøjagtigt kørselsregnskab.

 

KAN VI NEDSÆTTE SPILLERNES LØN, NÅR VI MANGLER SPONSORER?

Hvis der er indgået en aftale om løn eller honorar, kan denne aftale ikke bare tilsidesættes. Det forudsætter en forhandling med spillerne. Normalt vil der i disse situationer blive forhandlet med henblik på en kollektiv aftale med alle spillerne. Hvis klubben ikke betaler løn som aftalt, er spilleren ofte nødt til at indgive konkursbegæring mod klubben for at få sit lønkrav dækket af Lønmodtagernes Garantifond.

 

GÆLDER EN AFTALE ALTID FOR ÉN SÆSON?

En aftale, der ikke er tidsbegrænset, gælder, indtil den opsiges. Hvis der ikke er aftalt et opsigelsesvarsel, skal den opsiges med et såkaldt ”rimeligt varsel”. Med andre ord skal en spilleraftale altid indeholde både begyndelsestidspunkt og varighed samt det aftalte opsigelsesvarsel. Vi anbefaler, at der aftales vilkår for eventuel genforhandling.

 

ANNULLERES KONTRAKTEN, HVIS KLUBBEN RYKKER NED, ELLER HVIS SPILLEREN SÆTTES AF HOLDET?

Man bør afstemme forventningerne, så spillerens forpligtelser og rettigheder står helt klart, herunder eventuel pligt til at optræde på andetholdet eller i en lavere rangerende liga. Med mindre der i kontrakten er en specifik garanti fra klubben om, at spilleren skal spille alle kampe på førsteholdet, må det være op til den sportslige ledelse at sætte holdet. Omvendt må dette naturligvis ikke have karakter af chikane.

 

SPILLEREN SKAL VEL IKKE HAVE LØN, HVIS HUN BLIVER GRAVID?

Gravide atleter har ret til orlov, men normalt ikke ret til løn. Det betyder, at spilleren normalt vil skulle leve af dagpenge. Klubben kan dog hjælpe spilleren ved at benytte den lovpligtige barselsfond (normalt www.barsel.dk). På den måde kan klubben – næsten uden omkostninger – sikre spilleren en månedsløn på op til ca. 25.000 kroner.

 

SKAL MAN BETALE LØN, NÅR SPILLEREN ER SKADET?

Hvis det ikke er aftalt, skal klubben ikke betale løn under sygdom. I de fleste idrætsgrene er det helt naturligt, at spillerne jævnligt er skadet. Hvis spilleren er skadet, vil det dog normalt ikke være sygdom i traditionel forstand. Klubben skal derfor betale løn i skadesperioden.

  

En spillerkontrakt er en ansættelseskontrakt

Der er en række formelle krav til indholdet af ansættelseskontrakter. Kravene gælder derfor også spillerkontrakter. Følgende punkter skal alle være beskrevet udtømmende:

1. Parternes navne og adresser mv.

2. Arbejdsstedets beliggenhed

3. Titel og beskrivelse af stillingens indhold

4. Ansættelsens begyndelse

5. Ansættelsens varighed

6. Ferie

7. Opsigelsesvarsler

8. Løn og personalegoder

9. Arbejdstid

10. Eventuelle overenskomster

11. Øvrige væsentlige vilkår

Det er vigtigt at huske, at en række lovregler ikke kan fraviges (for eksempel i ferieloven), ligesom der er en lang række regler for de enkelte idrætsgrene, som også skal respekteres, når der indgås kontrakter.