Alle ansatte har krav på et ansættelsesbevis, og kravene hertil er reguleret i Ansættelsesbevisloven – tilsidesættelse af pligten for en arbejdsgiver til at udstede disse ansættelsesbeviser kan medføre, at arbejdsgiveren pålægges at betale medarbejderen en godtgørelse, og Højesteret har nu afsagt en principiel dom om størrelsen af disse godtgørelser.
Højesterets dom, afsagt den 17.12.2010, giver nu klare retningslinjer for udmåling af godtgørelser efter Ansættelsesbevislovens § 6 – eksempelvis ved fejl i ansættelsesbeviser eller manglende udstedelse af ansættelsesbeviser.
Udgangspunktet er 0-1.000 kr. for bagateller, 2.500 kr. hvis fejlen ikke har haft betydning for medarbejderen og 7.500 kr. hvis fejlen har givet anledning til tvist eller skabt betydelig risiko herfor. Ved særligt skærpende omstændigheder er udgangspunktet 25.000 kr.
Bagateller
Højesteret understreger i dommen, at ved fejl i ansættelseskontrakten, der er rene bagateller skal godtgørelsen ligge mellem 0 og 1.000 kr. Der er således sørget for, at godtgørelsen helt kan bortfalde.
Ingen konkret betydning
Ved fejl, der ikke har haft konkret betydning for medarbejderen, skal godtgørelsen som udgangspunkt udgøre 2.500 kr. dog maksimalt 5.000 kr. Det fremgår direkte af dommen, at der efter omstændighederne helt kan undlades at tilkendes godtgørelse. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis arbejdsgiveren retter fejlen, når han bliver gjort opmærksom på den. Omvendt kan det tale for en godtgørelse på mere end 2.500 kr. og op til 5.000 kr., hvis arbejdsgiver ikke retter fejlen.
Tvist eller risiko herfor
Hvis fejlen har givet anledning til tvist eller skabt konkret risiko herfor, vil godtgørelsen som udgangspunkt udgøre 7.500 kr. dog maksimalt 10.000 kr.
Det taler for en mindre godtgørelse, at forholdet er af mindre betydning, undskyldeligt eller, hvis der er tale om et enkeltstående tilfælde.
Godtgørelse på mere end 7.500 kr. kan eksempelvis komme på tale, hvis fejlen i ansættelsesbeviset konkret har medført risiko for tab af rettigheder eller af større løn beløb, hvis der har været fejl i andre ansættelsesbeviser fra den samme arbejdsgiver eller, hvis arbejdsgiveren ikke har rettet fejlen efter, at forholdet er blevet påtalt.
Skærpende omstændigheder
Hvis arbejdsgiveren bevidst forsøger at omgå medarbejderens rettigheder eller ikke udsteder et ansættelsesbevis efter gentagne opfordringer fra medarbejderen, kan godtgørelsen udgøre op til 25.000 kr. I særligt grove tilfælde, der samtidig har udsat medarbejderen for risiko for at lide betydelige tab, kan godtgørelsen udgøre op til 20 ugers løn.
Ansættelsesbevislovens § 6:
§ 6. Hvis arbejdsgiveren ikke har overholdt sin oplysningspligt, kan lønmodtageren tilkendes en godtgørelse ved domstolene. Godtgørelsen, der for den enkelte ikke kan overstige 13 ugers løn, fastsættes under hensyntagen til sagens omstændigheder, herunder om mangelen har haft konkret betydning for lønmodtageren. Godtgørelsen kan, hvis der foreligger skærpende omstændigheder, forhøjes op til 20 ugers løn.
Stk. 2. Godtgørelsen kan dog højst udgøre 1.000 kr., hvis mangelen er undskyldelig og i øvrigt ikke har haft konkret betydning for ansættelsesforholdet.
