Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (E&S) har udsendt et notat om aktuelle regnskabsmæssige problemstillinger i forsyningsselskaber underlagt pristalsregulering.

Baggrund

I de seneste år er en del forsyningsvirksomheder - eksempelvis visse vand-og varmeværker blevet omdannet til kapitalselskaber og dermed omfattet af årsregnskabsloven. For forsyningsvirksomheder gælder bl.a., at deres formål typisk ikke er at maksimere overskuddet, men at levere billigst mulige forsyningsydelser til deres kunder (forbrugerne). De er underlagt et ”hvile i sig selv”- princip og prisregulering, hvilket betyder, at lovgivningen sætter grænser for såvel overskud som for anvendelse heraf.

Prisreguleringspligten betyder, at hvis taksterne samlet set har været for høje i forhold til forsyningsvirksomhedens omkostninger, så skal den reguleringsmæssige ”overdækning” tilbagebetales til forbrugerne som reduktioner i de fremtidige takster. Tilsvarende skal en eventuel reguleringsmæssig ”underdækning” betales af forbrugerne ved fremtidige forhøjelser i taksterne, hvis forsyningsselskabet ønsker at gøre brug af denne mulighed.

 

Problemstillinger

Notatet indeholder E&S’s fortolkning af følgende tre regnskabsmæssige problemstillinger i forsyningsvirksomheder underlagt prisregulering.

1. Nedskrivning af anlægsaktiver

2. Indregning og præsentation af såkaldt "over- og underdækning"

3. Præsentation af indskudt kapital og opsparet overskud, som ikke kan udloddes i egenkapitalen.

Notatet fokuserer på de særlige regnskabsmæssige problemstillinger, som ”hvile i sig selv”-princippet indebærer. Notatets konklusioner kan derfor ikke anvendes analogt for andre typer af virksomheder.

Vi har opsummeret E&S’s konklusioner nedenfor.

 

ad 1, Nedskrivning af anlægsaktiver

Ifølge årsregnskabsloven skal anlægsaktiver nedskrives til en lavere genindvindingsværdi. Problemstillingen for forsyningsselskaber er samspillet mellem ”hvile i sig selv”-princippet og reglerne om nedskrivningstests. Samspillet betyder, at kapitalværdien på et erhvervet aktiv ofte vil være meget lav, hvis aktivets pengestrømme tilbagediskonteres med et normalt forrentningskrav. Resultatet er, at der ved udarbejdelse af en nedskrivningstest vil kunne konstateres et nedskrivningsbehov.

 

Efter styrelsens opfattelse må årsregnskabsloven på dette punkt fortolkes i overensstemmelse med IFRS. Det indebærer, at der for forsyningsvirksomhederne skal foretages nedskrivningstest på anlægsaktiver, hvis der efter anskaffelsen indtræffer begivenheder, der indikerer et nedskrivningsbehov. Endvidere omtaler notatet beregning af kapitalværdi hhv. salgsværdi, og at genindvindingsværdien for aktiver i forsyningsselskaber eventuelt kan tage udgangspunkt i salgsværdien, som udtryk for hvad et andet forsyningsselskab vil være villigt til at betale for aktivet under hensyntagen til de afkastkrav, som anvendes inden for branchen.

 

ad 2, Indregning og præsentation af "over- og underdækning”

I notatet anfører styrelsen følgende om indregning af en lovbestemt regulering:

• Resultatopgørelsen: Lovbestemt regulering af for meget eller for lidt opkrævede beløb indregnes i resultatopgørelsen som en korrektions-post til nettoomsætningen. Korrektionsposten bør vises som en særskilt post i resultatopgørelsen eller omtales i en note til nettoomsætningen.

• Balancen: Med udgangspunkt i ÅRL’s definitioner af aktiver og forpligtelser er det styrelsens opfattelse, at en reguleringsforpligtelse som følge af en overdækning med pligt til regulering i taksten, skal indregnes i balancen (som en forpligtelse). Det samme gør sig gældende ved en underdækning i de tilfælde, hvor forsyningsselskabet har valgt at udnytte sin ret til at regulere taksten (indregning af et aktiv).

 

ad 3, Indskudt kapital m.v., som ikke kan udloddes

I nogle typer af forsyningsvirksomheder opspares overskud, der ikke skal tilbagebetales til forbrugerne og heller ikke kan udloddes til ejerne. Der kan også være tale om indskudt kapital (fx en overkurs), som ligeledes ikke kan udloddes til ejerne. Beløbene er efter styrelsens opfattelse egenkapital, da de ikke opfylder definitionen på en forpligtelse. Beløbene skal derfor efter styrelsens opfattelse præsenteres som en bunden reserve i egenkapitalen, fx benævnt ”overskud, der i henhold til særlovgivning ikke kan udloddes”.