Vi har nu haft mulighed for at stifte iværksætterselskaber i lidt over 7 måneder. Vi har siden lanceringen af iværksætterselskabet, oplevet en massiv interesse for denne nye selskabsform.

Anpartsselskabets popularitet bliver næppe overgået af IVS’erne lige foreløbigt, den nye selskabsform har dog fået en imponerende start.

I medierne har der i de seneste måneder floreret mange teorier om, hvorvidt iværksætterselskaberne som selskabsform vil ende som det hedengangne SMBA, eller om det vil opleve en succes lig det britiske LtD og det tyske mini GMBH. Alene tiden kan vise hvorledes IVSéts fremtid vil tegne, jeg vil dog nedenfor komme med et bud på dette.

I det følgende vil jeg dele nogle af de tendenser vi ser med iværksætterselskabet efter det første halve års levetid.

Bruges som holdingselskab

En stor del af de iværksætterselskaber vi stifter har til formål at agere holdingselskab. En indskudskapital på (sølle) 1 krone er uden betydning, hvis ikke selskabet har til formål at have en egentlig drift, og derfor heller ikke indgå aftaler eller påtage sig forpligtelser.

Alternativ til ApS’et – ikke enkeltmandsvirksomheden

Før IVS’et var en realitet havde vi en teori om, at det ville være de danskere, der overvejede at stifte en enkeltmandsvirksomhed, der i stedet ville stifte et IVS.

Denne teori er ikke i det fulde blevet bekræftet i praksis, idet vi hovedsagligt ser især IVS’et brugt som et alternativ til et ApS.

Udfordringerne med den manglende kapital bliver ofte imødegået ved, at kapitalejerne i IVS selskabet påtager sig en personlig hæftelse, navnligt overfor visse leverandører og pengeinstitutter, dette meget i tråd med den praksis der er omkring anpartsselskaber, navnlig efter at kapitalkravet blev sænket til 50.000 kroner. I praksis oplever vi dog denne udfordring med selskabskapitalen som værende relativt begrænset, og ikke meget anderledes end det som gør sig gældende for ApS´et.

Flere og flere stiftelser

I starten af 2014 så vi et stort antal stiftelser lige da det blev muligt at stifte IVS selskaberne.

Siden da tabte iværksætterselskaberne fart, men i de seneste måneder er tempoet igen steget.

Juli måned har været rekord høj, hvilket navnlig skyldes at det nu er muligt at opnå det lange regnskabsår på knap 18 måneder, og samtidig følge kalenderåret. Den juridiske portal JUF.dk har oplevet lignende tendenser, hvilket kan ses i deres dataset her.

Hvorvidt iværksætterselskabernes indtog i den danske selskabslov viser sig at være et godt supplement til de øvrige selskabsformer bliver spændende at følge. Der går endnu nogle før vi kan monitorerer, hvorvidt den nye selskabsform har medvirket til at skabe flere danske iværksættere og vækstvirksomheder. Vi glæder os til at følge udviklingen og ser flere fordele ved iværksætterselskabet – også som alternativ til anpartsselskabet.