Ønsker man at kombinere de juridiske fordele ved at drive virksomhed i selskabsform med de skattemæssige regler for personbeskatning, kan et partnerselskab være en interessant mulighed.

I et partnerselskab findes to typer selskabsdeltagere – en komplementar samt en eller flere kommanditaktionærer. Komplementaren, der typisk er et anpartsselskab, hæfter personligt for alle partnerselskabets forpligtelser, mens kommanditaktionærerne kun hæfter med deres individuelle indskud – præcis ligesom ejerne i et aktieselskab.

I de fleste henseender gælder de samme regler for et partnerselskab som for et aktieselskab. Der er fx de samme valgmuligheder, hvad angår ledelsesstruktur, og krav om en fast selskabskapital. Skattemæssigt er der dog en forskel. På grund af den delvise personlige hæftelse i partnerselskabet anses det ikke som et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskatteloven, hvilket medfører, at selskabet ikke beskattes direkte, men at komplementarer og kommanditaktionærer beskattes personligt af deres andel af selskabets resultat.  

Hvis man forestiller sig en situation, hvor en person både ejer og er ansat i selskabet, vil partnerselskabsformen give mulighed for skattemæssigt at modregne selskabets underskud i ejerens arbejdsvederlag samt dennes ægtefælles indkomst. Hermed ligger en forskel i forhold holdingkonstruktionen, hvor denne skattemæssige modregningsmulighed ved underskud ikke foreligger.

Går man som erhvervsdrivende med tanker om at implementere en holdingkonstruktion, kan det være fornuftigt samtidig at overveje partnerselskabet, da man derved opnår den samme begrænsede hæftelse, men samtidig får mulighed for at sambeskatte selskabet med ejeren og dennes ægtefælle. Man skal dog samtidig være opmærksom på, at visse omstruktureringer i partnerselskabet ikke kan foretages skattefrit, fx ved ind- eller udtræden af en ejer.