Den 29. maj 2009 vedtog Folketinget forslaget til den nye selskabslov, som blev fremsat på baggrund af den betænkning, som blev udarbejdet af Udvalget til Modernisering af Selskabsretten som blev nedsat af Økonomi- og Erhvervsministeriet tilbage i 2006.
Den nye selskabslov er grundlæggende en sammenskrivning af Anpartsselskabsloven og Aktieselskabsloven. Selskabsloven indeholder tillige en række ændringer som følge af EU-direktiver og imødekommer et ønske fra Regeringen om liberalisering og lettelse af administrative byrder for selskaber.
Generelt åbnes der op for større frihed under ansvar for danske virksomheder og deres ledelse.
Nye begreber
Den nye selskabslov indeholder en række nye definitionsbestemmelser som konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov, og at der derfor er indført en række nye fælles begreber, fx følgende:
• ejerbog til erstatning af aktiebog/anpartshaverfortegnelse,
• ejeraftaler i stedet for aktionær-/anpartshaveroverenskomster,
• kapitalandele i stedet for aktier/anparter,
• ejerregister, som er det register, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører over visse kapitalejeres kapitalposter
og
• flere nye begreber i relation til selskabers ledelsesorganer.
Stiftelse af selskaber
Det bliver i praksis nemmere at stifte aktieselskaber. Reglerne om stiftelse af et aktieselskab forenkles på linje med de regler, der gælder for anpartsselskaber. Fremtidigt kan stiftelse af såvel aktie- som anpartsselskaber foretages i én arbejdsgang, idet kravet om konstituerende generalforsamling og udarbejdelse af tegningslister i forbindelse med stiftelse af aktieselskaber ophæves.
Der bliver mulighed for at beslutte, at stiftelsen af et kapitalselskab ved kontantindskud først skal have virkning på et senere tidspunkt end ved beslutningen. I den mellemliggende periode kan der ikke indgås aftaler på selskabets vegne, og det kan ikke påtage sig forpligtelser.
Kapitalkrav
Minimumskravet til selskabskapitalen for anpartsselskaber vil være 80.000 kr. For aktieselskaber videreføres det nuværende krav om en kapital på 500.000 kr. Selskabets ledelse skal fortsat løbende sikre, at selskabet har et tilstrækkeligt kapitalberedskab.
Der har hidtil været et ufravigeligt krav om, at selskabskapitalen fuldt ud skal være indbetalt, dvs. forbud mod stiftelse eller kapitalforhøjelse til underkurs. Fremover bliver det nu muligt alene at indbetale 25%, således at den resterende andel af selskabskapitalen skal indbetales på anfordring, idet mindst 25% af selskabskapitalen altid skal være indbetalt, dog altid mindst 80.000 kr. i anpartsselskaber.
Stykandele og stemmeretsforskelle
Med den nye selskabslov er det blevet muligt at udstede stykandele, dvs. ejerandele opgjort som brøker i stedet for en beløbsmæssig andel af et nominelt beløb.
Ligeledes udvides mulighederne for at lave stemmeretsforskelle, herunder at udstede stemmeløse kapitalandele. Denne mulighed kan være et nyttigt redskab i forbindelse med mange glidende generationsskifter.
Offentligt ejerregister
Som noget helt nyt vil der blive etableret et offentligt ejerregister, der føres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, idet selskabers ledelser forpligtes til at give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse, når visse ejerandele, fx 5%, 10%, 25% og 2/3, opnås. Den enkelte kapitalejer er forpligtet til selv at kende sin ejerandel, idet den enkelte kapitalejer har pligt til at give selskabets ledelse meddelelse, når de pågældende grænser passeres. Dette er en nyskabelse inden for selskabsretten.
De hidtidige aktiebøger henholdsvis anpartshaverfortegnelser skal fortsat føres, men ændrer nu navn til det fælles navn, ejerbøger.
Generalforsamlinger
Ved den nye selskabslov implementeres EU-direktivet om aktionærrettigheder, og det medfører blandt andet, at der for aktieselskaber indføres en udtrykkelig frist for, hvornår en aktionær har ret til at få et forslag til den ordinære generalforsamling med på dagsordenen.
Efter de tidligere regler om indkaldelse til generalforsamling skulle dette ske med mindst 8 dages varsel. Dette indkaldelsesvarsel fremgår også typisk af et selskabs vedtægter. Indkaldelsesvarslet ændres nu til mindst 2 uger.
Denne lovændring vil nemt kunne medføre misforståelser, idet loven fremtidigt vil foreskrive et længere indkaldelsesvarsel end selskabets vedtægter typisk gør. Det vil derfor være en oplagt anledning til at få ajourført selskabsvedtægter.
Ledelsesmodeller
I den hensigt at skabe grundlag for ledelsesstrukturer, der allerede anvendes i flere af de lande, Danmark traditionelt sammenligner sig med inden for selskabsretten, er der foretaget væsentlige ændringer af ledelsesstrukturen i danske kapitalselskaber.
Overordnet set fastholdes de eksisterende muligheder med bestyrelser og direktioner, dog således at den hidtidige mulighed for kun at have en bestyrelse uden en direktion i et anpartsselskab afskæres. Derudover indeholder de nye regler kun supplerende muligheder i relation til den ledelsesmæssige organisering og introducerer tillige et i dansk selskabsret nyt ledelsesorgan, det såkaldte tilsynsråd, der kort kan beskrives som en bestyrelse uden ledelsesmæssigt ansvar eller beføjelser, der i stedet varetages af direktionen.
Hvis et selskab vælger at have en bestyrelse, kan direktionen udpeges enten blandt bestyrelsens medlemmer eller eksternt. Et anpartsselskab kan fortsat vælge kun at have en direktion.
Reglerne om ledelsens pligt til at orientere generalforsamlingen inden for 6 måneder, hvis selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den tegnede kapital, videreføres. I anpartsselskaber indtræder pligten allerede, hvis egenkapitalen udgør mindre end 62.500 kr., uanset at et anpartsselskab vil kunne stiftes med en anpartskapital på 80.000 kr.
Udlodning af ekstraordinært udbytte
Et kapitalselskab har mulighed for at foretage udlodning af ekstraordinært udbytte, dvs. beslutte udlodning af udbytte på et andet tidspunkt end i forbindelse med den ordinære generalforsamling. Kravene til det talmæssige grundlag for udbetaling af ekstraordinært udbytte lempes med den nye lov, når udlodning af ekstraordinært udbytte vedtages inden for de første 6 måneder efter balancedagen i årsrapporten.
I anpartsselskaber stilles der ikke længere krav om udarbejdelse af mellembalance ved udbetaling af ekstraordinært udbytte, og i aktieselskaber kan ledelsen under ansvar selv vurdere, om balancen fra seneste årsrapport kan benyttes som mellembalance, eller om der skal udarbejdes en ny mellembalance til brug for beslutningen om udlodning af ekstraordinært udbytte.
Efter 6 måneder skal der fortsat udarbejdes en mellembalance – både for aktie- og anpartsselskaber.
Kapitalnedsættelse
Proceduren ved kapitalnedsættelser ændres væsentligt. Det hidtil gældende krav om anmeldelse af gennemførelse af kapitalnedsættelser afskaffes, således at kapitalnedsættelse automatisk gennemføres og registreres, hvis selskabets ledelse ikke giver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse om, at den ikke skal gennemføres. Ledelsen får derved som noget helt nyt særskilt pligt til at foretage anmeldelse, hvis det ikke er forsvarligt at gennemføre kapitalnedsættelsen, herunder under hensyntagen til evt. anmeldte krav fra kreditorerne eller på grund af selskabets kapitalforhold.
Kreditorernes frist for at gøre sine krav gældende i forbindelse med kapitalnedsættelser forkortes fra 3 måneder til 4 uger. Ved fusioner og spaltninger bliver fristen for kreditorerne til at gøre sine krav gældende tilsvarende ændret til 4 uger.
Erhvervelse af egne kapitalandele
Hidtil har det ikke været tilladt for anpartsselskaber at erhverve egne anparter, ligesom aktieselskaber har været begrænset til at erhverve 10% af egne aktier på trods af, at EU-direktiver giver mulighed herfor. Disse regler ændres radikalt.
Erhvervelse af egne kapitalandele vil fremtidigt kunne ske inden for de frie reserver, dvs. ved anvendelse af de samme midler, der allerede i dag kan anvendes til udbetaling som udbytte. Der vil fortsat gælde et krav om, at generalforsamlingen skal bemyndige ledelsen til at erhverve egne kapitalandele.
Selvfinansiering
Der har hidtil gjaldt et forbud mod selvfinansiering, dvs. den situation hvor et selskab med sine egne midler deltager i finansieringen af en tredjemands erhvervelse af selskabet selv. Dette forbud fastholdes overordnet set, men der er nu vedtaget væsentlige undtagelser til forbuddet.
EU-direktivernes mulighed for selvfinansiering inden for de frie reserver udnyttes, således at der kan ske selvfinansiering med midler, der allerede i dag kan anvendes til udbytte. Der er krav om generalforsamlingens godkendelse og om, at selvfinansieringen sker på almindelige markedsbetingelser, dvs. forrentning, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse o.l. Til brug for generalforsamlingens beslutning skal selskabets ledelse udarbejde en skriftlig redegørelse om selvfinansieringen – en redegørelse, der skal offentliggøres.
Det gældende forbud mod lån til ejere, ledelse m.v. videreføres. Dog er sådanne lån tilladte, hvis der er tale om lån:
• der sker som led i selvfinansiering,
• til selskabets danske eller visse udenlandske moderselskaber eller
• som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.
Fusion og spaltning
Eksisterende EU-direktiver har længe indeholdt muligheder for at lempe på procedurerne ved visse omstruktureringer, en mulighed der hidtil ikke har været udnyttet i dansk selskabsret. Med ønsket om at give virksomhederne mere fleksible rammer er der vedtaget lempeligere regler for gennemførelse af fusioner og spaltninger.
Med den nye selskabslov bliver det muligt for kapitalejerne i enighed at fravælge en række dokumenter, der hidtil altid skulle udarbejdes. Hvis fx. en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling fravælges, skal kreditorerne have ret til at anmelde deres krav og kræve sikkerhed eller indfrielse af sine krav. Der gives desuden mulighed for, at en fusion eller spaltning, hvor samtlige de deltagende selskaber er anpartsselskaber, kan gennemføres straks, hvis der er udarbejdet en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, og konklusionen i denne erklæring er, at kreditorerne er tilstrækkeligt sikrede.
Aktionæroverenskomster
Som noget nyt indeholder den nye lov en regulering af aftaler mellem anpartshavere / aktionærer (“ejeraftaler”). Således bestemmer loven, at ejeraftaler hverken er bindende for kapitalselskabet eller de beslutninger, der træffes af generalforsamlingen.
Kapitalejerne kan i en ejeraftale fortsat bestemme, at ejeraftalen i det indbyrdes forhold mellem kapitalejerne skal have forrang frem for vedtægterne. Ved en overtrædelse af en sådan ejeraftale vil det herefter være de almindelige aftaleretlige misligholdelsesbeføjelser, der vil finde anvendelse på aftalen, hvorimod gyldigheden af generalforsamlingens beslutning eller registreringen hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke påvirkes heraf.
Det anførte indebærer, at det i forhold til allerede eksisterende anpartshaver- og aktionæroverenskomster såvel som i forhold til ejeraftaler, der indgås i fremtiden, vil være nødvendigt at foretage en nøje afvejning af, hvorvidt større eller mindre dele af aftalerne skal indarbejdes i selskabets vedtægter. Herved sikres, at aftalerne også skal respekteres af kapitalselskabet og generalforsamlingen.
Ikrafttræden
Selv om selskabsloven formelt er vedtaget, er loven endnu ikke trådt i kraft. Ikrafttræden vil ske i etaper efter
nærmere bestemmelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet. En stor del af loven forventes at træde i kraft den 18. januar 2010.
Ikrafttræden for fx det nye offentligt tilgængelige ejerregister, reglerne om selvfinansiering, undladelse af vurderingsberetning i visse tilfælde, delvist indbetalt selskabskapital og automatisk gennemførelse af kapitalnedsættelse forventes at blive sat i kraft i løbet af 2010.
