Det er almindelig kendt, at man ved gaveoverdragelser mellem nærtstående familiemedlemmer, kan overdrage fast ejendom til en værdi, der ligger inden for den offentlige ejendomsværdi +/- 15 %, uden at SKAT kan tilsidesætte denne værdifastsættelse. Ved nærtstående familiemedlemmer forstås forældre, bedsteforældre, børn, børnebørn, oldebørn etc. Modsat søskender, nevøer og niecer.

Det der ikke er mange bekendt er at denne regel følger af værdiansættelsescirkulæret fra 1982, og at hovedreglen er i cirkulæret faktisk er, at værdien af fast ejendom – som alle andre aktiver - som udgangspunkt skal fastsættes til handelsværdien, også ved overdragelser mellem nærtstående familiemedlemmer.

Har parterne i overdragelsen således gjort sig bekendt med handelsværdien i form af indhentelse af en mæglervurdering eller på anden måde er bekendt med værdien af den faste ejendom, vil man ikke frit kunne fastsætte overdragelsessummen, men man vil være forpligtet til at bruge handelsværdien. Hvis mæglervurdering således er indhentet, er det således denne værdi, der skal lægges til grund ved overdragelsen. I andre tilfælde vil SKAT være bundet af værdiansættelser, der ligger inden for +/- 15 % af den offentlige ejendomsvurdering.

Reglen er også blevet anvendt ved arveudlæg af fast ejendom fra dødsboer.

Vestre Landsret har imidlertid afsagt kendelse om spørgsmålet den 26. februar 2015, der syntes at ændre årelang praksis. Der var i sagen tale om et dødsbo, hvor SKAT stillede spørgsmålstegn til værdifastsættelsen ved arveudlæg af en fast ejendom. Den værdi, hvortil ejendommen blev arveudlagt, lå ubestridt inden for den offentlige vurdering +/- 15 %.

Vestre Landsret fandt, at der ikke i et dødsbo var retskrav i henhold til værdiansættelsescirkulærets bestemmelser på, at arvingerne kunne arveudlægge ejendommen til den offentlige vurdering +/- 15%.  

Landsretten fandt det heller ikke godtgjort, at der var en fast administrativ praksis om, at en sådan værdifastsættelse skulle accepteres af SKAT. Således fik SKAT medhold i, at der skal indhentes en vurdering af markedsværdien af fast ejendom, der arveudlægges, hvis SKAT anmoder herom, uanset om værdifastsættelsen, der er anvendt, er inden for +/- 15 % af den offentlige ejendomsvurdering. Dette ændrer i højeste grad den praksis, der hidtil har været på dødsboskifteområdet.

Advokaten, der behandler dødsboet, har ansøgt og fået tredjeinstansbevilling til at få indbragt spørgsmålet for Højesteret. Det bliver spændende at se resultatet fra Højesteret.