Skatterådet blev spurgt, om en finansiel virksomhed skulle betale moms, når den i egenskab af ufyldestgjort panthaver købte byggegrunde på en tvangsauktion.

Spørgsmålet blev besvaret med, at hvis byggegrundene ville have været momspligtige i fri handel, er de også momspligtige ved salg på tvangsauktion – og det er køberen, der skal indbetale momsbeløbet til SKAT.

Den finansielle virksomhed skal ikke opkræve moms, når den sælger byggegrundene videre.

Dette bindende svar er en reminder til ALLE, der overvejer at købe byggegrunde eller nye bygninger på tvangsauktion. Momsbeløbet kan risikere at blive en ubehagelig overraskelse, så vær især opmærksom på, om buddene på auktionen er inklusiv eller eksklusiv moms.