Den danske lovgivning om kapitalselskaber tillader, at man stifter selskaber med andre værdier end kontanter. Det betyder, at man som stifter ikke behøver at ligge en kapital på hhv. kr. 80.000 eller 500.000 kontant, men derimod kan man indskyde værdier i form af f.eks. en bil eller en ejendom så længe værdien af det indskudte udgør mindst kr. 80.000,00 for anpartsselskaber og 500.000,00 for aktieselskaber.

Dette kan være en fordel, hvis din virksomhed kræver et produktionsanlæg eller andre ting som overstiger det nuværende lovkrav om selskabskapital. Indskuddet kan sagtens bestå af flere ting som tilsammen udgør en højere værdi.

Denne type stiftelser betegnes som en stiftelse med apportindskud. I modsætning til en almindelig kontant stiftelse hvor det er kontanter som selskabet mister hvis det går konkurs, så mister denne form for stiftelser kun det indskudte aktiv. I ovennævnte eksempel altså bilen eller ejendommen.

Kravet for at kunne lave denne form for stiftelse er, at en statsautoriseret eller registreret revisor har udarbejdet en vurderingsrapport over aktivet samt en åbningsbalance.