Mange danskere lever i den tro, at de ikke behøver at oprette et testamente, enten fordi de ikke har lyst til at beskæftige sig med temaet "døden", eller fordi de fejlagtigt tror, at de er sikrede i arvemæssig forstand.

Tro eller viden?

Mange danskere lever i den tro, at de ikke behøver at oprette et testamente, enten fordi de ikke har lyst til at beskæftige sig med temaet "døden", eller fordi de fejlagtigt tror, at de er sikrede i arvemæssig forstand.

Da døden som oftest kommer uventet, er det derfor klogt at forholde sig til spørgsmålet om, hvorvidt det er nødvendigt at oprette testamente i tide. Eksperter i familie- og arveret ved de højere læreanstalter har senest i år 2003 konkluderet, at mange millioner kroner hvert år havner i de forkerte hænder i forhold til de afdødes ønsker, fordi der ikke i et testamente blev bestemt, hvem der skulle have arven og især, om der skulle gælde særlige vilkår for dem.

Eksperterne skønner, at mindst 1,2 mio. danskere har et behov for at oprette et testamente, og at ca. halvdelen af dem endda har et akut behov for at få det gjort.

Fakta om testamenter.

Et testamente kan enten oprettes som et vidne- eller et notartestamente.

Et vidnetestamente er et dokument, hvor to voksne personer, som ikke er nært beslægtede med den, der laver testamentet, bekræfter at den der opretter testamentet kan overskue betydningen af de vilkår, der er skrevet i testamentet.

Der er en række formkrav til vidnetestamenter, der skal opfyldes, før det er gyldigt.

Denne testamentsform har den afgørende svaghed, at såfremt dokumentet bortkommer, findes der ikke længere noget testamente.

Man kan derfor med fordel oprette et notartestamente.

Et notartestamente er et dokument, som underskrives for notaren (en særligt uddannet medarbejder under byretten).

Notaren bekræfter ved sin underskrift, at den, der opretter et testamente kan overskue, hvad han gør.

En genpart af notartestamentet opbevares derudover af skifteretten og har samme gyldighed som det originale testamente. Derfor bliver de testamentariske ønsker opfyldt, selvom det originale testamente måtte bortkomme.

Betingelser og vilkår for testamenter.

Hovedbetingelsen for at oprette et testamente er i øvrigt, at man er myndig, det vil sige 18 år.

Hvilke vilkår, testamentet skal oprettes med, afhænger også af personens civilstand. Der er følgende muligheder:

1. Samlevende i papirløst forhold.
2. Ægtefæller, der er barnløse.
3. Ægtefæller, der har børn.
4. Enlige, der er barnløse.
5. Enlige med børn.

Samlevende i papirløse forhold.

Hvis man lever i et papirløst forhold, såkaldte ugifte samlevende, er der som udgangspunkt ingen naturlig arveret mellem de ugifte samlevende. I dagens Danmark bor mange sammen uden at være gift. Hvis man i et sådant samlivsforhold får børn, er børnene således legale arvinger i lovens forstand, hvilket betyder, at barnet arver alt efter den af de samlevende, der afgår ved døden først.

I yderste konsekvens kan det betyde, at den længstlevende af de ugifte samlevende må gå fra hus og hjem, fordi barnet arver alt efter førstafdøde.

Denne situation kan undgås, såfremt man via et testamente begunstiger hinanden mest muligt.

Ægtefæller uden børn.

Er man gift og barnløs, arver ægtefællen automatisk alt, hvad man efterlader sig.

Men ved længstlevendes død kan man ved et testamente bestemme, hvem der skal arve værdierne.


Ægtefæller med børn.

Hvis man er gift og har børn, kan man sikre sin ægtefælle betydeligt bedre end efter de gældende arveretlige regler.

Dette gøres ved at begunstige sin ægtefælle mest muligt i testamentet.

Den efterlevende står nemlig efter arvelovens regler kun til at arve 1/2 af værdierne, mens børnene får resten.

Denne fordeling kan blive, at den efterlevende ægtefælle i stedet for får 3/4 af værdierne, mens børnenes arv begrænses til 1/3 af afdødes værdier.

Endelig er der mulighed for, at den efterlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo, hvilket betyder, at der ikke skal udredes nogen arv til fællesbørnene, før også den efterlevende ægtefælle afgår ved døden.

Enlig uden børn.

Hvis man er enlig og barnløs, vil arven gå til den enliges forældre, og hvis de er døde, til eventuelle søskende og eventuelt deres børn.

Som enlig kan man dog ved et testamente frit bestemme, hvem der skal arve værdierne, og hvor stor en andel de pågældende skal arve.

Enlig med børn.

Hvis man er enlig og har børn, vil børnene automatisk arve det hele. Der kan dog stadig være rigtig god fornuft i at oprette et testamente, for derved at sikre børnene mod værditab, såfremt de separeres eller skilles fra deres respektive ægtefælle.

Særeje for arvingerne?

Når man opretter et testamente har man ret til at bestemme, at de personer, der arver værdierne, skal have arven som deres særeje.

Bestemmelsen om særeje betyder, at en arv efter ens forældre ikke skal deles med en ægtefælle, såfremt man separeres eller skal skilles.

Konsekvensen af ikke at indsætte en bestemmelse om særeje for ens arvinger kan illustreres på følgende måde:
Arver et barn fx kr. 500.000,00 efter dets forældre, og bliver det pågældende barn skilt, så skal barnet af med halvdelen af det arvede beløb, det vil sige kr. 250.000,00, til sin tidligere ægtefælle.

Hvis forældrene har oprettet et testamente, hvor det er bestemt, at arven skal tilhøre barnet som dets særeje, beholder barnet alle kr. 500.000,00 i tilfælde af separation eller skilsmisse.
Der kan således være god ræson i at gøre arven til særeje for ens arvinger, fordi formuen, der oftest er oparbejdet gennem en årrække, således bliver på slægtens egne hænder.

Som en sidste fordel ved at oprette et testamente kan nævnes, at man kan indsætte en advokat eller anden kyndig person til at håndtere boet efter ens død. Dette sikrer en lige fordeling af arven mellem arvingerne, og på denne måde undgår man også derved, at arvingerne strides om de efterladte værdier.

Kan man ændre sit testamente?

Man kan til enhver tid ændre eller tilbagekalde testamentet, og derfor er det ikke for tidligt, selvom man er ung, til at få bestemt, hvad der skal ske med ens værdier, når man engang ikke længere er til.

Hvad bør man gøre?

Det er derfor fornuftigt i tide at gå til advokat for at få kompetent rådgivning om, hvordan dine værdier skal fordeles ved et testamente.