SPØRGSMÅL
Jeg skal giftes med min kæreste til sommer. Vi har hver især noget som vi indbringer i ægteskabet (bil, hus, penge mv). Kommer mine ting automatisk til også at tilhøre min mand og omvendt, eller hvordan forholder det sig i øvrigt rent formuemæssigt når vi gifter os?

SVAR
Ved indgåelse af ægteskab opstår der formuefællesskab, også kaldet fælleseje, mellem ægtefællerne. Fælleseje betyder, at formuen ved separation, skilsmisse eller død skal ligedeles mellem jer, uanset om det kun er én af jer der står som ejer af et givet aktiv.

Ønsker I, i stedet at have helt eller delvist særeje i ægteskabet, skal I indgå en særlig aftale herom, også kaldet en ægtepagt. En ægtepagt skal være tinglyst for at være gyldig.

I kan i en sådan ægtepagt bestemme, at I hver især har fuldstændig særeje, som hverken skal deles ved separation, skilsmisse eller død. I kan også bestemme skilsmissesæreje, som bliver fælleseje ved død, men altså ikke ved separation eller skilsmisse.

Yderligere kan I bestemme, at det alene er bestemte aktiver, en brøkdel af nettoformuen eller en anpart af et bestemt aktiv, der skal være en del af særejet, ligesom I kan gøre særejet tidsbegrænset eventuelt med aftrapning over en given periode. Mulighederne er mange.

Uanset om I som ægtefæller har fælleseje eller særeje, råder I som udgangspunkt frit over de aktiver I hver især ejer, ligesom I som udgangspunkt alene hæfter for den gæld I hver især stifter.

Et eksempel. Køber H (hustru) på kredit en ny Audi, er det alene H og ikke M (mand), der hæfter for bilgælden, hvis det alene er H der har underskrevet kreditkøbekontrakten – også selvom bilen er købt til fælles brug og selvom det evt. er M der bruger bilen mest. H hæfter alene med sin del af fællesejet og med eventuelt særeje. Ejer M f.eks. huset, kan H’s kreditorer således ikke gøre udlæg i huset, eftersom det tilhører M og ikke H.

Den ene ægtefælle kan således være fuldt ud solvent (have flere aktiver end passiver), mens den anden ægtefælle er under konkurs.

Ægtefæller kan ligeledes frit indgå aftaler med hinanden på samme måde som andre personer. M kan fx købe sejlbåden af H og M kan låne H penge til køb af en bil (der herefter ejes af H samtidig med, at H skylder beløbet til M)

Ved gavedispositioner, fx hvor M giver huset til H (typisk for at opnå kreditorbeskyttelse hvis M er selvstændig erhvervsdrivende eller andet) gælder dog visse formkrav, idet sådanne gaver som udgangspunkt kun kan gives gennem en såkaldt gaveægtepagt.

Selvom I bliver gift, betyder det altså ikke at I ejer alt i fællesskab.

Er huset fx kun ejet af M, bør H ikke skrive med som debitor på kreditforeningslånet eller andet lån i huset, da huset fortsat er ejet af M og kun i det omfang der er en friværdi, har H, i en skilsmissesituation, krav på halvdelen, mens H stadig hæfter fuldt ud for den eventuelle gæld H har skrevet for.